Annonce
Odder

Se listen: Letbanen har haft mindst 22 uheld inden dødsulykke

Aarhus Letbane åbnede for passagerer i slutningen af 2017. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ved tidligere uheld på Aarhus Letbane har bilister, fodgængere og cyklister været de skyldige.

Aarhus: En norsk mand og hans søn har lørdag mistet livet efter et sammenstød mellem et letbanetog og en personbil.

Ulykken skete ved Trustrup, der ligger omkring 13 kilometer fra Grenaa på Djursland. Det er den første dødsulykke på Letbanen.

Aarhus Letbane åbnede for første gang for passagerer i 2017, men allerede før åbningen var der tre ulykker. Siden har der været mindst 22 uheld.

Det er lørdag eftermiddag for tidligt at konkludere, hvad der er gået galt ved den aktuelle ulykke. Ved de tidligere sammenstød har det været bilisten, cyklistens eller fodgængerens skyld.

Her følger et overblik:

  • 2017:
  • 14. september: Bil kører over for rødt og støder sammen med letbanetog. Ingen personskade.
  • 6. december: Bil kører ind i letbanetog. Bilisten svinger til venstre, hvor der er venstresving forbudt. Ingen personskade.
  • 19. december: Bil kører over for rødt og ind i et letbanetog. Ingen personskade.
  • 2018:
  • 28. januar: Fodgænger løber over for rødt og støder ind i letbanetoget. Personen slipper fra uheldet med knubs.
  • 26. april: Bilist svinger til venstre trods rødt lys. Ingen tilskadekomne.
  • 16. maj: En cyklist kører over for rødt i den forkerte retning og støder sammen med tog. Cyklisten slipper med hudafskrabninger.
  • 7. juni: Bilist kører over for rødt og rammer tog. Ingen personskade.
  • 17. juni: Fodgænger går med sin cykel ud foran et kørende letbanetog. Fodgængeren slår sig ikke og kan gå fra stedet.
  • 28. august: Bil kører over begge letbanespor på et sted, hvor kun fodgængere og cyklister må krydse letbanen. Bilist bliver indlagt på sygehuset.
  • 15. oktober: En bilist drejer til venstre, mens der er rødt og rammer tog. Ingen personskade.
  • 30. oktober: En varebil kører over for rødt og støder sammen med letbanetoget. Ingen kommer til skade.
  • 1. november: Bilist kører over for rødt og rammer letbanetog. Ingen kommer til skade.
  • 1. november: Fodgænger går ud foran tog. Vedkommende kan selv gå derfra, og ingen andre kommer til skade.
  • 17. november: En bilist drejer til venstre trods rødt lys og rammer tog. Ingen personskade.
  • 20. november: Cyklist kører over sporet og bliver ramt af tog og får skader på hoved og fod.
  • 22. november: En fodgænger går over for rødt og rammes af tog. Får brækket ribben og mister en tand.
  • 9. december: En fodgænger går ud foran kørende tog. Ingen kommer til skade.
  • 3. december: Bilist foretager ulovlig U-vending og kører ud foran letbanetog. Ingen kommer til skade.
  • 2019:
  • 9. januar: Bilist kører over for rødt og rammer tog. Ingen kommer til skade.
  • 11. januar: Bilist kører ind i rundkørsel modsat kørselsretningen og ud foran letbanetog. Ingen personskade.
  • 18. januar: Lastbil foretager ulovligt venstresving og rammer tog. Ingen personskade.
  • 27. februar: Bilist rammer tog efter at have kørt over for rødt. Bilisten kommer til tjek på skadestuen, men har ingen alvorlige skader.
  • 15. maj: Lastbil bakker ind i letbanetog. Ingen personer kommer noget til.
  • 18. maj: Den forreste del af letbanetog kører af sporet. Ingen kommer til skade.
  • 6. juli: En personbil og et letbanetog støder sammen. En norsk mand og hans søn mister livet. To andre personer i bilen kommer til skade. Årsagen til ulykken er ukendt.

Kilder: Århus Stiftstidende, DR, Lokalavisen Aarhus og Aarhus Letbane.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Elegant midtbanespiller månedens spiller i Superligaen - Esbjerg fyrer træneren, men assistenten er ikke i spil som afløseren.

Annonce