Annonce
Skanderborg

Se listen: Her er det store kattedyr set

Er en puma løs i Østjylland? Arkivfoto: Scanpix

ØSTJYLLAND: En lang række personer har uafhængigt af hinanden de seneste lidt mere end to måneder fortalt, at de har observeret et stort kattedyr - muligvis en puma - forskellige steder i Østjylland.

Her får du listen over observationerne.

Mystik i Gl. Rye: Er der en puma løs?

Første gang det store kattedyr blev set, var søndag 17. marts, hvor Marianne Westphall på en gåtur blev overrasket af et stort, kattelignende dyr i skovene øst for Gl. Rye.

Hun tog en anden vej på søndagsturen, end hun plejer, og den førte hende ind igennem en granplantage øst for byen, hvor hun fulgte nogle hjulspor. Og her fik hun altså øje på noget, hun ikke er vant til at se i skovene.

- Jeg kom hen mod en lysning, hvor der kom et stort kattedyr susende ud på stien foran mig, fortalte hun dagen efter.

Skambidte får og stort kattedyr i skoven ved Funder Ådal

Allerede dagen efter kunne Århus Stiftstidende fortælle, at der var nye oplysninger, der pegede i retning af, at en puma er løs i Østjylland.

Mindre end et døgn efter første observation af et stor kattedyr blev et får skambidt og slæbt ud af en indhegning. Stort set dér, hvor Marianne Westphall i weekenden mente, hun så en puma. Ingen så dog hvad der dræbte fåret.

Samtidig meddelte en anden kvinde, at hun havde set et rovdyr på spil en halv times tid fra området.

- På min gåtur i skoven ved Funder Ådal, hvor jeg bor, så jeg mandag et stort kattedyr løbe op ad en af skrænterne - min første indskydelse var, at det lignede en hunløve og jeg blev meget forskrækket. Jeg kunne hurtigt udelukke et almindeligt dyr som en ræv, kat eller hund. Jeg googlede los. Men sådan så den ikke ud. Min første indskydelse herefter var puma, fordi den havde den lange hale, tæt pels og katteørene, forklarede Gitte Tang Lorenzen til Århus Stiftstidende.

En puma kan sagtens leve i Østjylland

Århus Stiftstidende fik herefter en lang række henvendelser fra folk, der mente at de havde set noget i naturen der godt kunne være en puma.

Derfor kontaktede vi Jesper Stagegaard, der er direktør i Ree Park Safari for at høre, om det overhovedet kan lade sig gøre at en puma lever i naturen i Østjylland.

- Det kan den sagtens. Pumaer er meget dygtige til at tilpasse sig og meget effektive jægere, og eksempelvis mindre husdyr kunne være glimrende bytte for en puma, lød hans svar til avisens læsere.

Direktøren i Ree Park Safari understregede dog, at han stadig manglede at se beviser for, at der reelt er en puma løs ved Gl. Rye.

Er pumaen i virkeligheden en stor tamkat?

Næste gang et stor kattedyr blev set i området omkring Gammel Rye, var der formentlig kun tale om at stor tamkat.

Det mente biolog Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i hvert fald, efter at han havde set billederne af dyret, der var fotograferet af et vildkamera i Rye Sønderskov.

Puma-mysteriet breder sig til nyt område: Kondiløber mødte stort kattedyr

Næste 'puma'-observation i Østjylland kom i midten af maj måned, hvor en kvindelig kondiløber ringede til Sydøstjyllands Politi for at fortælle, at hun på sin morgenløbetur mente at have set en puma eller los.

- Anmelderen fortæller, at hun løber på Grundet Tværvej, da et stort kattedyr løber hen over stien. Hun fortæller, at dyret er brunt og på størrelse med en labrador, forklarede politikommissær Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi efterfølgende.

Han tilføjede, at der havde været andre meldinger om et stort kattedyr på Vejle-egnen og at politiet havde været i kontakt med lokale dyreparker og at ingen af dem manglede en los eller puma.

Mor ringede 112: Stort kattedyr set ved legeplads

Kondiløberens observation fik efterfølgende en mor til at ringe 112, efter at hendes søn havde fortalt om et større mørkt dyr, som han beskrev som en "stor kat", havde krydset legepladsen ved Finlandsvej.

Ifølge politikommissær Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, var politiet ikke efterfølgende ude at lede efter det store kattedyr.

- Vi tager imod anmeldelserne, men gør ikke yderligere ved det. Der vurderes ikke at være nogen fare og der er som vi har sagt tidligere ikke meldinger om, at lokale dyreparker skulle mangle en los eller puma, fortalte Hans Hoffensetz.

Annonce
Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Populært padelcenter solgt til stor svensk kæde: Vi har fået et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Horsens

Knap 10.000 folkeskolelever kan måske se frem til tidlig juleferie

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Horsens

Anna Sophia er danmarksmester i styrkeløft - men det er et helt andet løft, hun bliver hyldet for

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Horsens

Ups - cyklist kørte over for rødt lys - så ikke lige politibilen i nærheden

Annonce