Annonce
Horsens

Ny opgørelse: Se listen over de bedste skoler i Horsens til at gøre elever dygtigere

Langmarksskolen er ifølge Cepos den skole i Horsens, der er bedst til at dygtiggøre sine elever. Arkivfoto: Martin Ravn
Torsdag offentliggjorde den liberale tænketank Cepos sin årlige liste over, hvilke af landets skoler der er bedst til at dygtiggøre sine elever. Undersøgelsen tager afsæt i elevernes sociale baggrund, og i år kan en ny skole bryste sig af at have den største undervisningseffekt i Horsens Kommune.

Horsens: Torsdag offentliggjorde Cepos en ny opgørelse, der rangerer landets skoler efter undervisningseffekt. Nærmere bestemt, hvor godt skolernes elever klarer sig - vurderet ud fra deres socioøkonomiske forhold.

Det giver anledning til glæde på Langmarkskolen, der på landsplan ligger nummer 32 og er kommunens højest placerede skole med 0,7 point. Det vil sige, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter var 0,7 højere end det forventelige i skoleåret 2018/2019.

- Jeg er selvfølgelig en stolt skoleleder i de her dage. Ikke så meget over vores placering på ranglisten, men at vi har været gode til at løfte eleverne. Det er dét, vi er sat i verden for. Men jeg glæder mig allermest over, at vi flytter os på den lange bane og har forbedret os flere år i træk, siger Birthe Rasmussen, der er skoleleder på Langmarkskolen.

Hun fremhæver, at skolen, hvor knap 50 procent af eleverne er tosprogede, det seneste år har haft succes med et projekt om sprogbaseret undervisning.

- Selvom projektet har været særligt rettet mod de tosprogede, har det vist sig også at smitte af på de dygtigste elever, som vi også har løftet, fortæller skolelederen.

Ifølge den liberale tænketank er det generelt gået fremad for skolerne i Horsens, som gennemsnitligt har en større undervisningseffekt end i den seneste rapport fra januar. Til gengæld er det gået tilbage med 0,6 point for Østbirk Skole, som var kommunens bedst placerede på Cepos' januar-rangliste.

På landsplan viser tallene en tendens til, at friskoler er bedre til at udvikle eleverne fagligt, end folkeskoler og efterskoler er.

Annonce

Undervisningseffekt er kun én brik i det samlede billede, for der er rigtig mange andre parametre, der tegner en sund skole - såsom trivsel og lærernes evne til at skabe relationer.

Birthe Rasmussen, skoleleder på Langmarkskolen

Forsker køber ikke undersøgelsen

Mens mange forældre og skoleledere troligt skeler til Cepos-ranglisten, møder den andre steder kritik.

Blandt andet mener Peter Allerup, der er forsker i pædagogisk statistik på Aarhus Universitet, at vilkårene for skolernes undervisningseffekt er så forskellige, at det dårligt giver mening at lave en samlet rangliste.

- Jeg er meget kritisk over for undersøgelsens metodiske grundlag. Det er utroligt, at man grundlægger en størrelse, der hedder undervisningseffekt, på, hvad en skole faktisk præsterer og et forventet resultat - ud fra socioøkonomien alene. Det er en tilfældig variabel, og det vidner det også om, når skolerne hopper rundt på listen fra år til år, siger forskeren med henvisning til, at kun én skole går igen i top 10 sammenlignet med sidste år.

Skoleleder Birthe Rasmussen mener også, at Cepos-undersøgelsen skal tages med et gran salt.

- Undervisningseffekt er kun én brik i det samlede billede, for der er rigtig mange andre parametre, der tegner en sund skole - såsom trivsel og lærernes evne til at skabe relationer, siger hun.

I oktober modtog Langmarkskolen og Dagnæsskolen hver 1,4 millioner kroner fra Undervisningsministeriet for at have reduceret andelen af afgangselever, der får karakteren 4 eller derunder i dansk og matematik, med fem procent.

Sådan klarede skolerne sig i år

Langmarksskolen er ifølge Cepos' opgørelse den skole i kommunen, der - vurderet ud fra deres socioøkonomiske forhold - er bedst til dygtiggøre sine elever.

Sådan er skolerne i Horsens Kommune placeret på Cepos' liste baseret på afgangskarakterer fra sommeren 2019:

32. Langmarksskolen. Undervisningseffekt: 0,7

32. Stensballeskolen. Undervisningseffekt: 0,6

108. Dagnæsskolen. Undervisningseffekt: 0,5

108. Højvangsskolen. Undervisningseffekt: 0,5

108. Østerhåbsskolen. Undervisningseffekt: 0,5

256. Bankagerskolen. Undervisningseffekt: 0,3

256. Sct. Ibs Skole. Undervisningseffekt: 0,3

373. Huhlvej Privatskole. Undervisningseffekt: 0,2

373. Østbirk Skole. Undervisningseffekt: 0,2

505. Hovedgård Skole. Undervisningseffekt: 0,1

660. Egebjergskolen. Undervisningseffekt: 0

963. Horsens Byskole. Undervisningseffekt: -0,2

963. Lundskolen. Undervisningseffekt: -0,2

1073. Tønning-Træden Fri grundskole. Undervisningseffekt: -0,3

1073. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Undervisningseffekt: -0,3

1145. Brædstrup Skole. Undervisningseffekt: -0,4

1145. Elbæk Skole. Undervisningseffekt: -0,4

1237. Gedved Skole. Undervisningseffekt: -0,5

Sådan klarede skolerne sig sidste år

Da tænketanken i januar lavede den hidtil seneste undersøgelse, var Østbirk Skole den bedst placerede skole i Horsens.

Sådan placerede Horsens-skolerne sig på Cepos' liste sidste gang:

21. Østbirk Skole. Undervisningseffekt: 0,8

43. Dagnæsskolen. Undervisningseffekt: 0,7

111. Højvangsskolen, folkeskoleafdelingen. Undervisningseffekt: 0,5

176. Egebjergskolen. Undervisningseffekt: 0,4

176. Hovedgård Skole, folkeskoleafdelingen. Undervisningseffekt: 0,4

176. Hulvej Privatskole. Undervisningseffekt: 0,4

176. Sct. Ibs Skole. Undervisningseffekt: 0,4

274. Langmarkskolen. Undervisningseffekt: 0,3

274. Stensballeskolen. Undervisningseffekt: 0,3

385. Lundskolen. Undervisningseffekt: 0,2

788. Østerhåbskolen. Undervisningseffekt: -0,1

931. Gedved Skole. Undervisningseffekt: -0,2

931. Horsens Byskole, folkeskoleafdeling. Undervisningseffekt: -0,2

1083. Bankagerskolen. Undervisningseffekt: -0,3

1175. Elbæk Efterskole. Undervisningseffekt: -0,4

1175. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Undervisningseffekt: -0,4

1249. Tønning-Træden Friskole. Undervisningseffekt: -0,5

1373. Brædstrup Skole. Undervisningseffekt: -0,8

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce