x
Annonce
Danmark

Se listen: 20 politikere fortæller ikke om bijob og økonomiske interesser

Selvom det siden 2015 har været obligatorisk at oplyse om eventuelle økonomiske interesser, har 20 folketingspolitikere ikke registreret sig i hvervregistret. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Scanpix
20 folketingsmedlemmer har stik imod reglerne ikke registreret sig i hvervregistret, der viser politikernes økonomiske interesser og bijob.

Overblik:

1. Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Arkivfoto: Nils Svalebøg

Marlene Ambo-Rasmussen fortæller, at der må være tale om en fejl, og at hun hurtigst muligt vil oplyse om eventuelle økonomiske interesser.

2. Simon Emil Ammitzbøll-Bille (Fremad)

Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Simon Emil Amitzbøll-Billle, partileder for partiet Fremad, er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

3. Britt Bager (V)

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

- Det har jeg simpelthen glemt. Men jeg har intet at registrere. Men jeg får det lige ordnet i dag, så er det ude af verden, skriver Britt Bager i en sms til avisen Danmark.

4. Anne Valentina Berthelsen (SF)

Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2019

Anne Valentina Berthelsen kalder det en forglemmelse og har nu indsendt oplysningerne, så hun kan blive registreret i hvervsregistret.

5. Henrik Dahl (LA)

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

- Jeg har glemt det midt i travlheden. Men har nul hverv. Ordner det en dag, jeg lige har tid, skriver Henrik Dahl (LA) i en sms til avisen Danmark.

6. Karen Ellemann (V)

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

- Jeg har ikke været opmærksom på, at vi har lavet ordningen obligatorisk. Det er jeg blevet nu. Som minister har jeg ladet mig registrere, så jeg skal bare have overleveret de gamle oplysninger, siger Karen Ellemann, der vil gøre resten af folketingsgruppen i Venstre opmærksom på reglerne.

7. Claus Hjort Frederiksen (V)

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Claus Hjort Frederiksen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

8. Martin Geertsen (V)

Arkivfoto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Martin Geertsen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

9. Eva Kjer Hansen (V)

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Eva Kjer Hansen registrer af princip ikke sine økonomiske interesser i registret. Som minister har hun tidligere været tvunget til at oplyse sine interesser.

10. Preben Bang Henriksen (V)

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Preben Bang Henriksen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

11. Marcus Knuth (K)

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Marcus Knuth er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

12. Per Larsen (K)

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

- Jeg synes egentlig lidt, at registret er noget pjat. Det giver kun et øjebliksbillede af den dag, man registrerer sig. Jeg har eksempelvis nogle aktier, jeg kan finde på at sælge den ene dag, mens jeg køber nogle andre en anden dag. Der er altså også noget, der tilhører privatlivets fred, siger Per Larsen (K).

13. Karsten Lauritzen (V)

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Karsten Lauritzen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

14. Halime Oguz (SF)

Arkivfoto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix.

Halime Oguz er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

15. Ole Birk Olesen (LA)

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ole Birk Olesen (LA) har ingen planer om at registrere økonomiske interesser i hvervregistret, da han mener, registret er for snævert. Han oplyser avisen Danmark, at han ikke har noget økonomiske interesser at berette om.

16. Lars Løkke Rasmussen (V)

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Lars Løkke Rasmussen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

17. Hans Christian Schmidt (V)

Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

- Det er en fejl. Jeg har altid været registreret og troede, at mine registreringer fra sidste år bare blev ført videre, siger Hans Christian Schmidt (V), der fortæller, at han ikke vidste, at man skulle registrere sig igen efter et folketingsvalg. Han fortæller, at han har overset henvendelser om, at han skulle registrere sig.

18. Alex Vanopslagh (LA)

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det har jeg valgt ikke at bruge tid på. Måske skulle jeg bare have det gjort. Men jeg vil ikke bruge tid på det, selv om det ikke er så meget tid, jeg skal bruge, da jeg ikke har nogen bestyrelsesposter. Grundlæggende mener jeg, at vi har et godt demokrati og har tillid til, at politikerne ikke er korrupte, siger Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.

19. Fatma Øktem (V)

- Det har hele tiden været nogert, jeg har udsat. Jeg ved godt, det måske lyder lidt langt ude, men det er virkelig sandheden. siger Fatma Øktem (V), der fortæller, at hun er medlem af Trygfondens repræsentantskab. Arkivfoto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

- Det har hele tiden været nogert, jeg har udsat. Jeg ved godt, det måske lyder lidt langt ude, men det er virkelig sandheden. siger Fatma Øktem (V), der fortæller, at hun er medlem af Trygfondens repræsentantskab.

20. Orla Østerby (K)

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Orla Østerby er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce