Annonce
KOMMUNALVALG

Se kortet: Her bor den nye kommunalbestyrelse i Odder

Over halvdelen af kommunens indbyggere og under halvdelen af den nye kommunalbestyrelse bor i Odder. Saksild og Hundslund er ikke repræsenteret de næste fire år.

Odder: Otte af medlemmerne i Odder Kommunes nye kommunalbestyrelse bor inden for Odders byskilt, mens 11 har adresser andre steder i kommunen.

Umiddelbart er det mange politikere i Odder, men hvis man sammenligner med befolkningsfordelingen i kommunen, skulle der faktisk have været flere.

Ifølge Danmarks Statistiks tal for 2021, der er opgjort ved årsskiftet, bor der 12.397 mennesker i Odder og i alt 22.979 i kommunen. Altså er lidt mere end halvdelen bosat i kommunens klart største by, og baseret på indbyggertal skulle det have givet mindst 10 af de 19 mandater i kommunalbestyrelsen.

Annonce

Nu er det ikke fordi, kommunalbestyrelsen skal afspejle befolkningsfordelingen en til en, men et kig på de 19 folkevalgtes adresser viser alligevel nogle tendenser.

Ingen i Saksild

Bliver vi ved den geografiske fordeling, springer det i øjnene, at kommunens tredjestørste by, Saksild, og området omkring med Rude, Rørt, Bjergager og Dyngby ikke er repræsenteret i den kommende kommunalbestyrelse.

Heller ikke i Hundslund bor der et medlem, men herfra er der ikke langt til Allan Werk (V), som bor mellem Svinballe og Sondrup. Samme kan siges om Boulstrup, hvor den kommende borgmester Lone Jakobi (S) med sin adresse i Over Randlev ikke er langt væk.

Ellers er alle byer med over 200 indbyggere repræsenteret: Finn Thranum (V) og Palle Holsting (S) i Hou, Lene Aagaard (V) i Ørting, Katja Ivesøe (R) i Gylling, Hans Hammann (V) i Torrild og Marianne Hundebøll (SF) i Neder Randlev.

Ingen mandater har adresse på Alrø eller Tunø.

Annonce

V på land, S i by

En anden ting, der kan springe lidt i øjnene, er fordelingen af partierne. Det er ikke nødvendigvis den største overraskelse, at Venstre står stærkere på landet end Socialdemokratiet og omvendt, men om ikke andet bliver det bekræftet i Odder Kommune.

Fem af Venstres syv mandater bor uden for Odder, mens tre af Socialdemokratiets fem bor i Odder.

For tre partier er det lykkes at få et mandat fra Odder ind sammen med et mandat fra resten af kommunen. Det gælder de konservative med Martin Mikkelsen i Odder og Klaus Rafael Jensen i Falling, Enhedslisten med Ditte-Marie Thejsen i Odder og Leif Gjørtz Christensen i Norsminde samt Radikale Venstre med Kresten Bjerre i Odder og Katja Ivesøe i Gylling.

Øverst kan du selv gå på opdagelse i kortet over, hvor kommunalbestyrelsen bor. 

Socialdemokraterne Lone Jakobi og Elvin Hansen kigger her i deres telefoner, men de kigger ikke på kortet over, hvor det nye byråd bor. Sidstnævnte stillede i øvrigt ikke op til dette kommunalvalg, men i hans hjemby Hou blev Palle Holsting i stedet valgt ind for Socialdemokratiet, mens Finn Thranum (V) også blev genvalgt. Foto/kort: Kim Haugaard/Google
Annonce
Erhverv For abonnenter

Michael Mortensen fordobler indtjeningen i en vifte af 25 selskaber: - Vi går efter synergier

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nye restriktioner på vej efter pressemødet: Se her, hvordan de påvirker din hverdag og dine juleforberedelser

Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Sport

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv

Nyt byggefirma har holdt rejsegilde på Torvet: Seks lejeboliger skal stå klar i løbet af foråret

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Horsens

Politiet indfører nattelivszoner i Horsens: Fra lillejuleaften er barer og diskoteker lukket land for dømte med nattelivsforbud

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Horsens

Åbne vidder og store drømme: Se listen over de fem dyreste landejendomme i kommunen

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Annonce