Annonce
Kultur

Se dokumentarfilm om barbershop i Vollsmose

Dokumentarfilmen "Q´s Barbershop" vises på Horsens Bibliotek 28. oktober. PR Film

Horsens: Q's Barbershop ligger i hjertet af Vollsmose, Danmarks største sociale boligbyggeri, og er et populært hænge ud-sted for byens unge somaliere.

Dokumentarfilmen om barbershoppen vises 28. oktober kl. 16.30 på Horsens Bibliotek.

Salonens ejer Qasim er selv fra Somalia, og han sørger for, at de unge i Vollsmose har stil. Hos Q’s Barbershop kan du få en Usher, en Flat Top, en Houseparty eller en Will Smith med low fade i siden.

Du kan også få råd om de store spørgsmål i livet såsom kærlighed, parforhold eller uddannelse. Er der brug for det, hjælper Qasim også med danskprøven, imens han trimmer og styler.

For uanset om du er flygtning, kriminel eller stræber, skal frisuren være knivskarp. Efter en tur i Qasims stol er dagens gøremål og livet i sig selv en mere overkommelig affære.

Der er gratis billetter på bibliotekets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce