Annonce
Kulturlandskab

Se de smukke billeder: Marken er mejet - og meget geometrisk

Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Kuber, cylindre, kurver og rette linjer præger markerne i høsttiden og det første efterår, skriver Jacob Iskov.

På en tur rundt i det danske landskab kunne man i september ikke undgå at se, at høsten var vel overstået, og kornet kommet godt i hus.

Halmpresserne havde efterladt halmen på markerne i form af små og store halmballer, eller i form af den efterhånden mest udbredte balleform: Rundballerne.

Stubmarkerne stod og strittede med deres mange stubbe, inden landmanden kom med sine store maskiner, plove og harver, der trak de flotteste linjer og kurver i landskabet, og gjorde jorden klar til de næste afgrøder.

-

Tilbage til halmballerne. Småballerne synes nærmest at blive spyttet ud over marken i lange baner. Små kuber - næsten som terninger, der kastes og dog lander efter et vist system.

Bigballerne, til gengæld, kastes vist ikke ud af halmpresseren. De cirka 500 kilo tunge halmballer bliver godt og grundigt placeret på marken.

Rundballerne (i cylinderform) bliver efter en meget flot og dekorativ tilværelse på marken - ikke mindst i aftensolens skarpe belysning - hentet og stablet af læssegrabben i fornem pyramideform. Kigger man nærmere efter, kan man næsten blive helt rundtosset af alle de cirkler, der viser sig i rundballens endeflade.

Efter hjemtagelse af halmballerne efterlades marken som en stubmark, hvor stubbene står i snorlige rækker, der synes at være uendelige. Godt at vide, at alle disse stubbe mere eller mindre har båret aks med masser af korn til gavn for os alle sammen.

-

Nu skifter billedet. De gule marker bliver for en stund mørke og meget lidt charmerende. De store og stærke plove vender op og ned på marken - jorden skal bearbejdes, vendes og iltes. Imponerende så præcist landmanden med sin traktor og plov kan trække et spor - en fure - som efter en lineal. Eller hvor naturen kræver det: De flotteste og bløde kurver, der slynger sig gennem landskabet.

Efter pløjning skal jorden harves, altså jævnes og løsnes, så den bliver klar til såning. Også harvning kan give markerne et dekorativt skær af skarpe og lige linjer, der ligefrem går i infinity perspektiv. Flot er det da!

-

Dette lille strejf af geometri ude på markerne er bare en lille del af sensommerens herligheder. Træernes løv viser deres farvesymfoni - og under løvet myldrer svampene frem. Luften føles klar og ren, der er højt til himlen, og den er bare så blå. Så hurra for sensommeren og det første efterår.

Annonce

Imponerende så præcist landmanden med sin traktor og plov kan trække et spor - en fure - som efter en lineal.

Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Markerner er høstede, og geometriske former vælder frem. September 2019. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce