Annonce
forside

Se Danmark: Karinas kamp mod vægten

Hornsyld: Bella er min lille baby - og der er alt for stille, når hun ikke er her, siger Karina og sætter sig i sofaen med den lille miniature malteserhunden, der har boet hos hende de sidste tre år. Hun håber det lykkes at den snart får hvalpe. Foto: Mette Mørk

En af fotografiets styrker er evnen til at formidle følelser, som ellers er svære at beskrive, nærmest øjeblikkeligt. Det slår stemningen an for en historie, allerede inden det første bogstav er blevet læst. Hver dag er avisens fotografer på arbejde i læsernes tjeneste for at fortælle historier fra livet i det vestlige Danmark. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Hornsyld: Karina Obitsø har kæmpet mod vægten hele sit ungdoms- og voksenliv. Journalist Anette Lund Andersen og fotojournalist Mette Mørk besøgte den 32-årige kvinde, som flyttede fra Holstebro til Bostedet Sønderparken i Hornsyld, hvor hun bor sammen med seks andre kvinder, der også har forbudt sig selv at spise.

Annonce
Hornsyld:Bostedet Sønderparken er langt ude på landet, når man som Karina er vandt til at bo i Holstebro. Hun nyder naturen, men savner at bevæge sig i byen. Her er der for langt ind til Horsens, med busser der kører sjældent til at hun kan nå frem og tilbage mellem hendes faste spisetidspunkter. Foto: Mette Mørk
Dybbøl: Dybbøl Plejecenter forbereder sig på aftenens gallafest. Beboerne kan få håret sat, lagt neglelak og makeup eller få trimmet skæg, inden de kl. 17 samles til nytårskur med spisning og levende musik. Foto: Timo Battefeld
Ringkøbing-Skjern: Hallooo!! - Har I set ham der fotografen, og har I lagt mærke til, at det er blevet længere lyst her i januar, for det er det. Vi kan allerede nu mærke, det er blevet længere lyst end i december, og vi er blevet skånet for alt for meget sne, men det kan jo komme i februar. Råvildet kan, hvis man er heldig, ses lidt længere tid ude på markerne nu. De går endnu i små spring (jagtsproget for flok). Bukkene er så småt begyndt at sætte ny opsats, og råens fostre begynder lige så stille at vokse efter hendes forlængede drægtighed. Hun parrede sig allerede i juli/ august. Vi er ganske vist stadig i januar, og vi kan få meget vinter endnu, men vi er på vej mod det lyse og summende forår, hvor der sker meget mere ude i naturen end lige her den grå januar. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce