Annonce
forside

Se Danmark: Hjemmegående mor vælger det nøjsomme liv

Gedved: Thyra Iversen er hjemmegående husmor med to små piger. Sammen med 24 andre forældre har hun sendt et brev til børne- og uddannelsesudvalget for at få det til at se på mulighederne for at yde tilskud til forældre, som går hjemme. Foto: Morten Pape

Nogle gange skal man se tingene foran sig for helt at forstå dem. Derfor er fotografernes håndværk vigtigt, når der skal sættes ansigter og følelser på historier om livet som udspiller sig i verden omkring os. Hver dag bringer vi en håndfuld af vores fotografers bedste billeder her under overskriften Se Danmark.

Gedved: I dagens Danmark er det et utraditionelt valg, men for Thyra Iversen føles det helt rigtigt at være hjemmegående mor hos børnene Anna på tre og Vigga på et år.

- Vi blev enige om, at børnenes barndom er kort, og vi skal være på arbejdsmarkedet i mange år, så vi kan godt leve nøjsomt uden filler-faller og frås i nogle år, forklarer den 26-årige læreruddannede mor, som fotojournalist Morten Pape fotograferede forleden.

Annonce
Kolding: Maria og Maria har eget yogastudio: Ro giver overskud og gør sindet mere positivt.Mange har en hverdag, hvor der bliver stillet store krav til effektivitet og hastighed. Stress er blevet en folkesygdom, og det kan være svært at finde ro i krop og sjæl. Derfor er det måske ikke så underligt, at meditation og yoga er populært i dag. Her trænes nemlig gamle dyder som fordybelse, fokus, åndedræt og koncentration.Foto: Søren Gylling
Lemvig: Martin Kynde er blot 25 år og fortsat en ung fisker, men han har alligevel været skipper på eget skib de seneste fem år, og har nu bestilt et nyt skib til over 20 millioner kroner. Foto: Johan Gadegaard
Bjerringbro: De omkring 500 elever på Egeskovskolen sagde farvel til deres leder gennem 10 år, Frank Dissing Jensen, som havde sidste arbejdsdag inden pensionen. Foto: Morten Dueholm
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce