Annonce
Danmark

Se de stærke billeder: 1000 daglige postkort fra fotograferne

Horsens: Tarteletmesterskab i Bilka - spis så mange du kan på 10 minutter. Foto: Mette Mørk
Et billede kan sige mere end tusind ord. Og i de seneste 1000 dage har avisens fotografer hver eneste dag samlet nogle af deres bedste skud under overskriften Se Danmark. Dette runde hjørne fejrer vi med en særudgave af galleriet, hvor vi kigger helt tilbage til 1. marts 2017, hvor det for første gang så dagens lys.

Danmark: De er derude hver eneste dag året rundt, fotograferne fra Jysk Fynske Mediers 13 dagblade. Med deres visuelle sans og deres blik for timing og den gode historie, skærer de velvalgte, afgørende øjeblikke ud af virkeligheden og fastholder oplevelsen for læserne.

Det bliver til et imponerende antal øjeblikke. Nogle bliver hurtigt glemt, mens andre hænger fast i bevidstheden i lang tid. I de seneste 1.000 dage har man hver eneste dag kunnet se et lille udvalg af nogle af fotografernes bedste billeder under overskriften Se Danmark. De fortæller tilsammen en alsidig historie om livet i Danmark vest for Storebælt. Fra svære kriser til lykkelige stunder - fastholdt et en brøkdel af et sekund af dygtige fotografer, som hjælper os til mere end blot at se: Billederne bringer os tættere på, så vi også̊ kan føle og forstå̊.

Klik på billedet øverst i artiklen for at se hele galleriet.

Annonce
Gråsten: Åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole, søndag den 15. september 2019. En lang række gårde landet over holder i dag åbent landbrug, hvor besøgende kan komme tættere på dyrene, opleve produktionen og møde landmændene. Foto: Timo Battefeld
Vejle: Kristian Jensen og Jakob Ellemann-Jensen giver hånd ved Venstres landsmøde i Vejle. Foto: Mette Mørk
Holstebro: Han hedder egentlig Steen Ingolf Gad Østerby og har boet alene i en bus i en skov i mere end 35 år. Folk kalder ham dog ikke andet end Guf, så det gør han også selv. Han bor i en bus, som står i en skov. Foto: Morten Stricker
Aarhus: Den sidste, og ubetinget den værste opgave jeg har dækket i de 45 år jeg har arbejdet som fotograf på Århus Stiftstidende. Det siger pressefotograf Kim Haugaard, om dækningen af den store tragedie: Anders Holch Povlsen, ejer af Bestseller-koncernen, tog lørdag den 4. maj sammen med sin hustru Anne og datteren Anna afsked med parrets tre børn, der blev dræbt ved terrorangrebet på Sri Lanka påskedag. Astrid Holch Povlsen sendte en flok balloner til vejrs i overværelse af sine forældre og 2000 mennesker på Store Torv i Aarhus, da hendes tre søskende blev begravet. Foto: Kim Haugaard
Randers: En stor øvelse med deltagelse af bl.a. politi, beredskab og sygehus gik lige efter bogen. Her spiller en figurant en polsk kvinde med alvorlige kvæstelser i maveregionen er netop kommet ind på traumecentret. Hun er ved bevidsthed, men sprogbarrieren gør det svært at kommunikere med hende. Foto: Anne Myrup Pedersen
Aarhus: Letbanen i Aarhus åbner. Foto: Flemming Krogh.
Dybbøl: Dobbelt regnbue på Dybbøl Banke. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg: Der var ikke meget at se på overfladen efter at 38.000 spejdere i søndags rejste hjem fra Spejdernes Lejr i Sønderborg. Og så alligevel - for pressefotograf Claus Thorsted sendte dronen afsted og fik dette enestående billede af spejdernes sidste spor fra fugleperspektiv. Foto: Claus Thorsted
Løvel: 42-årige Thomas Poulsen er indehaver af den lille virksomhed TP Møller i Viborg, som har specialiseret sig i at servicere husstandsmøller i det ganske land. Foto: Morten Dueholm
Vemb: En ny markedspølse er udviklet i samarbejde med en lokal slagter, og den blev godt modtaget på årets marked. Foto: Morten Stricker
Kloster: På vej mod solnedgangen. Lige afsluttet en dejlig 3 ugers ferie og jagten gik ind på denne uges på vej billede her i Naturens Rige. Og alt godt komme jo til dem der venter plejer man at sige . Tirsdagens fantastiske vejr havde bragt deres udsendte ud på en lille aftentur bl.a for at lufte dronen, men da den var parkeret lød der pludseligt stemmer i rørskæret ved Bagges dæmning. To kajakroer havde også fundet den fantastiske stemning der denne tirsdag aften var ude på en spejlblank Ringkøbing fjord. Og da de padlede ud mod solnedgangen forstår man jo godt hvorfor at vi der bor her i Naturens Rige nyder naturens her omkring så meget .Foto Jørgen Kirk
Aabenraa: Cirka 40 børn var med, da biavlere viste deres dyr frem ved et bi-arrangement på Laksmølle. Foto: André Thorup
Mandø: Havbundsvandring på vadehavet mellem Mandø og Vadehavscentret ved Vester Vedsted. Foto: Annett Bruhn
Tønder: Søren Huus på Tønder festival. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Kolding: Strandliv - seks piger fra 3.E på Munkensdam Gymnasium i Kolding hyggede sig et par timer på stranden efter skoletid. Læseferien og eksamenstiden starter om en uge, og pigerne kan se frem til otte eksamener, inden de kan sætte studenterhuen på hovedet i juni. Foto: Søren Gyllling
Juelsminde: Fredag og lørdag var det motionisternes tur ved DM i triatlon. Foto: Martin Ravn
Brabrand: Nikolaj Sørensen og familie flyttede for seks år siden til Gellerupparken. Foto: Axel Schütt
Odense: Børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole Odense venter i kulissen ved den store prisfest i forbindelse med overrækkelsen af H. C. Andersen Prisen på Odense Teater. Foto: Michael Bager
Mariager: Ægteparret Kim Christiansen og Pia Adelsteen. Begge er folketingsmedlemmer for Dansk Folkeparti. Pia Adelsteen er partiets miljøordfører og Kim Christiansen er transportordfører. Han er oprindeligt musiker og bosiddende i Mariager. Foto: Annelene Petersen.
Munkebo: På Lindø bliver der bygget et heavy load-område, der skal kunne bære 105.000 ton. Sandet bliver trykkomprimeret af det tyske firma Züblin. Foto: Frederik Nordhagen
Gelsted: En lastbil brød mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nabo kom ilende til i bil for at redde lastbilchaufføren, der sprang på bilen i sidste øjeblik. Foto: Christian Nordholt
Beldringe: Robot-ingeniørstuderende fra SDU er i lufthavnen for at teste de droner, de selv har bygget. “Det er fucking easy, det her!” Dronerne virker, selvom der er lidt forskelligt, der driller. GPS, drone og kodning skal snakke sammen og antennen skal vende rigtigt. Tre uger, én dag om ugen, har de brugt på at bygge og kode dronen. Undervejs har de lært om signalbehandling, GPS-teori, radiokommunikation, batterilære og power distribution. Når de er færdige på kandidaten er de civilingeniører i robotteknologi, som er en af de 26 ingeniøruddannelser, der findes på SDU. Foto: Kristine Kiilerich
Ulfborg: Fredag aften på Ulfborg Marked med truckertræf, dans, tivoli og strip i ølteltet. Foto: Johan Gadegaard
Møldrup: En ny dille går verden rundt, og får brandmænd og andre i beredskaber til at pakke alt deres grej ud, og vise, hvad de arbejder med. Tetrischallange, kaldes det, og forleden stillede Midtjysk Brand og Redning i Møldrup op til fotografering under fotograf Morten Lee Pedersens drone. Foto: Morten Pedersen
Nyborg: 24 Elvis'er samlet i Nyborg for at dyste om at blive den bedste Elvis Tribute Artist. Foto: Vibeke Volder
Odense: Jimmy Delgardo træner sit åndedræt forud for sit løb tværs over USA. Foto: Michael Nørgaard
Odense: Killers spiller på Tinderbox. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Odense: NBA optrådte med en række basketevents på havnepladsen på Odense Havn. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Horsens: En varulv er gået gennem portalen fra den anden side og har overfaldet ridderen Elias. En lille styrke med rådslederen Jarl Erik i spidsen nedkæmper den i en hård kamp. Foto: Morten Pape
Odder: Peter Stougaard er erhvervsbiavler og har specialiseret sig i at avle bidronninger til andre biavlere: en kompliceret sag, der udspiller sig i små parringsstader (dronningeslotte), som Peter har 2100 stående af rundt om i skove omkring Odder og Alrø. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce