Annonce
Horsens

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Som aftalt ankom helikopteren til Endelave præcis klokken 11, så den kunne gennemføre en redningsøvelse i vandet ved siden af havneområdet. Foto: Lars Juul
Øboer og turister på Endelave blev både en oplevelse rigere og en tand klogere, da Danske Tursejlere onsdag havde inviteret Flyvevåbnet forbi til en redningsøvelse.

Endelave: - Det er sjældent, man ser sådan en helt tæt på, så det må have været dagens oplevelse på Endelave.

Kjeld Bruun fra Danske Tursejlere snakker om Flyvevåbnets redningshelikopter, en AgustaWestland AW101 med kaldenavnet Merlin, der torsdag kredsede over øen for derefter at foretage en øvelse i vandet ved havneområdet.

- Først blev en mand fra helikopteren, som skulle reddes, firet ned i vandet. Derefter fløj helikopteren op igen, kredsede rundt om øen for at lokalisere manden, og så blev en redningsmand firet ned for at hægte manden i vandet fast og få ham reddet op. Det gik forholdsvis stærkt, fortæller Kjeld Bruun.

Annonce

- Og så fløj de selvfølgelig ind over øen til sidst for lige at hilse af, tilføjer han.

Lærerig oplevelse

Det er Kjeld Bruun selv, der har hidkaldt helikopteren. Han har arrangeret et sommertogt for medlemmer af Danske Tursejlere, og en af destinationerne er Endelave.

Øvelsen tiltrak stor opmærksomhed fra turister og øboere. Sidstnævnte var blevet "advaret" på forhånd af havnefoged Jørgen Holm, der havde informeret - eller rettere reklameret - i øens Facebook-gruppe. Foto: Lars Juul

For at krydre turen til øen spurgte han havnefoged Jørgen Holm om lov og skrev derefter til Flyvevåbnet for at høre, om en øvelse ved Endelave var mulig.

- Der er mange turister og mange sejlere her, og jeg tror da, det gav et sus i dem alle, da de så, hvordan sådan en redningsaktion foregik, og samtidig får de vist, hvordan det foregår, og hvordan man skal agere. Og Flyvevåbnets folk skal træne som led i deres uddannelse, så hvorfor ikke her, lyder det fra Kjeld Bruun, der er glad for, at det tiltrak stor opmærksomhed fra folk på øen.

- Vi vil gerne skabe interesse for at tage ud at sejle, og der hører sikkerheden også med. Det er fedt, når vi kan vise flaget på en positiv og spændende måde, siger han.

Besætningerne på de 12 både, der er en del af Kjeld Bruuns sommertogt, vidste ikke noget om øvelsen, der kun var blevet teaset til endelavitterne. Foto: Lars Juul

Redningsøvelsen var selvfølgelig også tiltænkt som en oplevelse for besætningerne på de 12 både, der er med på togtet. De har også været i Juelsminde, på Hjarnø og i Horsens som en del af den 14 dage lange tur langs den jyske østkyst.

Som sidste stop sejler de torsdag til Bogense, hvor Kjeld Bruun selv holder til.

Redningsøvelsen gav tilskuerne et indblik i, hvordan en redningsaktion foregår, og de kunne se, hvordan man skal agere i vandet, hvis man havner i samme situation. Foto: Lars Juul
Helikopteren er en AgustaWestland AW101 med kaldenavnet Merlin. Foto: Lars Juul
- Hele øen var der vist, fortæller Kjeld Bruun fra Danske Tursejlere. Han er selv på Endelave som en del af et sommertogt og har udover redningsøvelsen sørget for, at togtets deltagere har været på rundfart i traktor og på besøg hos det lokale bryghus. Foto: Lars Juul
Både redningsmand og ham, der skulle reddes, blev hejst ned fra helikopteren - dog i to omgange. Foto: Lars Juul
Det gik forholdsvis hurtigt, fortæller Kjeld Bruun om øvelsesaktionen. Foto: Lars Juul
Det glædede Kjeld Bruun, at opbakningen fra øboer og turister var stor. Foto: Lars Juul
Til sidst var der overskud til at vinke til de mange tilskuere til redningsøvelsen - og det blev også til en tur ind over Endelave. Foto: Lars Juul
Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce