Annonce
Horsens

Se billederne: 41 lokale har sat sig i sadlen - cykler til Paris for at hjælpe børn og unge

Rytterne har trænet siden november, og nu kulminerer projektet med en tur, der går fra Horsens til Paris. Foto: Morten Pape

For 10. år i træk cykler et hold af lokale amatørryttere de godt 1200 km fra Horsens til Paris. Det er gennem årene blevet til mere end en mio. kr. til velgørende formål.

Horsens: 41 lokale amatør-cykelryttere satte sig lørdag formiddag i sadlen for at køre fra Horsens til Paris.

De blev kl. 10 sendt godt af sted af famile, venner og sponsorer fra pladsen foran Middelfart Sparekasse på Høegh Guldbergs Gade.

Herfra er kursen sat mod Champs Elysees i Paris, og det betyder, at der venter rytterne en tur på 1230 km, som bliver tilbagelagt over syv dage.

Det lokale initiativ, der har til formål at samle penge ind til velgørende formål, kan i år fejre 10 års jubilæum. Det begyndte med navnet Team Vestjysk Bank og har gennem årene skiftet navn til både Team Giro Horsens, Team Best of Horsens og senest Team Fit & Sund Cycling.

Det er andet år, at fitness-kæden Fit & Sund står bag, og i år har kædens Skanderborg-afdeling også sendt et hold med en snes ryttere af sted. De to hold kører ikke sammen, men ruten er den samme, og de overnatter samme steder, så de mødes sidst på lørdagen i Flensborg, som er første stop.

Rytterne blev sendt af sted fra Middelfart Sparekasse, efter at både hold og sponsorer var præsenteret for de mange, der var mødt op for at ønske god tur. Foto: Morten Pape

Over en mio. kr. til børn og unge

Gennem årene har det lokale cykel-projekt samlet mere end en mio. kr. ind, som ubeskåret er gået til velgørende formål med fokus på børn og unge.

Sidste års overskud tilfaldt børneafdelingen på Skejby Sygehus, og det er brugt til alt fra lænestol i opholdsstuen til malebøger, løbehjul, spil og gavekort til måltidskasser til de familier, der har børn indlagt på afdelingen.

I år sendes halvdelen af overskuddet sammen vej, men holdet har valgt at dele overskuddet i to for at kunne hjælpe endnu flere. Den anden halvdel bliver mulig at søge af lokale institutioner og bosteder for børn og unge med særlige udfordringer.

Mange familiemedlemmer og venner var mødt op for at ønske rytterne god tur til Paris. Foto: Morten Pape

Som i en rigtig familie

Cykelturen til Paris er for de 41 ryttere kulminationen på måneders træning. Det begyndte med indendøres træning i november, og i foråret er der tilbagelagt 2500 km på landevejene.

For rytterene er det vigtigt, at støtten går til et godt formål, men for de enkelte er der også mange andre grunde til at deltage, fortæller Fit & Sunds Mette Paludan, der er tovholder for en stor del af planlægningen.

- For de fleste er den mest iøjnefaldende udfordring måske den fysiske præstation, men den psykiske udfordring skal man ikke underkende, siger hun.

Det kan være i forhold til at få det sociale fællesskab på holdet til at fungere, og det kan være præstationsangst eller udfordringer i forhold til motivationen, når det handler om at komme af sted til træning eller stoppe dårlige vaner, forklarer hun.

- På baggrund af alle disse udfordringer opstår der igennem forløbet nære relationer deltagerne imellem, hvor rollerne automatisk fordeles som i en rigtig familie, hvilket gør fællesskabet utrolig stærkt, siger hun.

Både ryttere og servicetem har fået ens cykeltøj i Fit & Sunds farver, og alle har sort cykelhjelm. Det er med til at styrke sammenholdet, mener Mette Paludan fra Fit & Sund. Foto: Morten Pape

Familie tager turen i bus

Både familie og venner til rytterne mødte talstærkt op lørdag formiddag for at sende holdet af sted.

Ca. 100 af dem, primært familie, sætter sig torsdag i en bus for at drage til Paris og være klar fredag eftermiddag til at tage imod deres kære på målstregen midt i Paris.

Jens Kristensen siger farvel til sin familie, da 41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
Teamchef Jesper Laursen ledte an i en af følgebilerne, da 41 lokale amatørryttere drog ud på 1230 km cykeltur mod Paris. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelig pile udsætter behandling af syg vildhest

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce