Annonce
Erhverv

Schur opkøber på hjemmebanen: Overtager kendt Horsens-virksomhed

Schur har taget endnu et stik til at styrke forretningen og favne bredt som totalleverandør af emballage, labels og etiketter. Byggeriet, som er på vej på Fuglevangsvej, skal nu rumme aktiviteterne fra to opkøbte virksomheder. Arkivfoto: Mette Mørk
Den familieejede Horsens-virksomhed Schur favner bredt, når det gælder emballage, og nu satser virksomheden også stærkt på labels og etiketter. For anden gang har Schur været på opkøb i etiket-branchen, denne gang i Horsens.

Horsens: Schur sætter endnu engang ekstra tryk på forretningen.

Det sker med købet af etiket-virksomheden Interket Denmark, som Schur overtager 1. marts.

Fra Klimax til Interket til Schur

Interket udspringer af Horsens-virksomheden Klimax A/S, som blev til i 2005 efter fusion af flere danske etiket-virksomheder, herunder AD Labels, som havde mange år på bagen i Horsens.

Den fusionerede virksomhed fortsatte med base på Uraniavej i Horsens, og efter flere opkøb og fusioner skiftede selskabet i 2015 navn til Interket.

I dag er Interket en international koncern repræsenteret i syv lande, og det er alene den danske del af koncernen, som Schur nu overtager.

Schur, som i år kan fejre 175 års jubilæum, har udviklet sig til en bredt favnende emballage-koncern, og etiketter har været en del af produkt-porteføljen, siden Schur i 2019 overtog Vejle-virksomheden Emballagegruppen. Her var labels og etiketter en af to forretningsgrene, som efter opkøbet blev omdøbt til Schur Labels.


Vi har erfaret, at produktionen af labels passer rigtig godt ind i vores øvrige forretningsaktiviteter, og vi ser et enormt stort potentiale i det marked

Hans Schur, koncerndirektør


- Vi har erfaret, at produktionen af labels passer rigtig godt ind i vores øvrige forretningsaktiviteter, og vi ser et enormt stort potentiale i det marked, udtaler koncerndirektør Hans Schur i en pressemeddelelse.

- Ydermere har det skabt nogle vigtige synergieffekter for vores kunder, at vi også tilbyder den del af emballageløsningen, tilføjer han.

Annonce

Samler produktionen i nybyggeri

Opkøbet understreger, at Schur-koncernen satser stærkt på labels som en af kernekompetencerne, påpeger Hans Schur.

Af samme årsag har Schur netop igangsat en udvidelse på Fuglevangsvej i Horsens.

I tilknytning til den eksisterende maskinfabrik, Schur Technology, bygges 3600 kvadratmeter, som skal danne ramme for produktion af labels og etiketter. Dels skal Schur Labels flytte fra Vejle til Horsens, og dels skal Interket-produktionen flytte til adressen, når nybyggeriet er klart, forventeligt midt i juli.

Indtil da bliver Interket i sine nuværende rammer på Uraniavej, men fra 1. marts er navnet Schur Labels.

Annonce

Unik mulighed

Interket Denmark har gennem tiden udviklet sig til at være en stor spiller på det danske marked for labelproduktion.

Med sammenlægningen bliver Schur Labels en af de største aktører på det danske marked for labels, og Hans Schur ser det som en stærk oprustning.

At få netop Interket Denmark med under vingerne var en unik mulighed, mener han:

- Det er altid en proces, når man skal konsolidere to forretninger. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, men Schur Labels og Interket Denmark ligner hinanden. Begge er i gang med at gøre processerne mere digitale, og samtidig er der et stærkt match i værdier, kundetilgang og kvalitetsniveau, forklarer han.

Annonce

Enormt konkurrencedygtig

Hos Interket Denmark ser administrerende direktør Carl Parkander også potentiale i Schurs opkøb.

- Vi er glade for at sælge til en aktør som Schur, der er så veletableret på det danske marked.

- Med frasalget af Interket Denmark får vi mulighed for at koncentrere os om de øvrige markeder, vi opererer på, og samtidig ved vi, at vores danske forretningsenhed lever videre i et enormt konkurrencedygtigt setup - og så tilmed fortsat i lokalområdet, hvilket er fantastisk, siger han i Schurs pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Se målet og den vilde jubel: AC Horsens tager sejren i sidste sekund

Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce