Annonce
Udland

Saudi-Arabien fordømmer Netanyahus plan om annektering

Det saudiarabiske kongehus lægger afstand til Israel og Netanyahu efter flere års tilnærmelser.

Saudi-Arabien fordømmer Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, valgløfter om at annektere mere af Vestbredden som "en meget farlig optrapning".

Saudiaraberne har indkaldt arabiske udenrigsministre til krisemøde.

Den kortfattede og skarpt formulerede erklæring fra det saudiarabiske kongehus er en markant udmelding fra en regional stormagt i Mellemøsten. Saudiaraberne har ellers i de seneste år nærmet sig Israel.

Jordan og FN har tidligere taget afstand fra forslaget, som Netanyahu har fremsat før.

- Der er ingen fred uden, at de palæstinensiske områder gives tilbage til palæstinenserne, lyder erklæringen. Saudi-Arabien har indkaldt arabiske udenrigsministre til et krisemøde om sagen.

Organisationen for Islamisk Samarbejde, som omfatter 57 lande, fordømmer også Netanyahus forslag.

Det samme gælder landene ved Den Persiske Bugt, som har et særligt samarbejdsorgan, GCC. Dette råd omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

- Hvis Netanyahu gør alvor af sit valgløfte, vil det være "en israelsk erklæring om at afslutte fredsprocessen", siger Den Arabiske Liga.

Netanyahu siger, at det er vigtigt at handle nu, da USA's præsident, Donald Trump, fremlægger en fredsplan for Mellemøsten efter Israels parlamentsvalg 17. september.

Netanyahu siger, at han vil begynde at annektere dele af Jordandalen på Vestbredden og den nordlige del af Det Døde Hav.

Den kommende amerikanske fredsplan for Mellemøsten er ifølge Netanyahu "en historisk mulighed for at indføre israelsk suverænitet over bosættelser i Judæa og Samarra".

Det er de bibelske navne for den sydlige og nordlige del af Vestbredden.

Palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erekat, kalder en annektering for "klart ulovlig".

Israel besatte vestbredden og Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

Der bor i dag over 2,5 millioner palæstinensere i områderne samt næsten 700.000 jødiske bosættere.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce