Annonce
Erhverv

Satser på madpakker og dagens ret: Nyt madsted åbner mandag

Dennis Johnsen (til venstre) og kollegaen Morten Lund er nu klar til at servere håndmadder og dagens ret for Brædstrup-borgerne. Foto: Peter Hald
Ny virksomhed vil levere madpakker og dagens ret til Brædstrup-borgerne.

Brædstrup: Mandag 7. oktober åbner Madhuset på Søgade 6 i Brædstrup. Den nye butik drives af de to madkyndige kolleger, Dennis Johnsen og Morten Lund, der vil fremstille smørrebrød, madpakker og ikke mindst dagens ret med et udbud af forskellige velkendte danske retter til at tage med hjem.

Til hverdag bliver det den 35-årige kok Morten Lund, der passer Madhuset, mens kollegaen Dennis Johnsen primært driver Grillgården, hvor han tager ud og serverer helstegt pattegris og lignende.

De to har set, at der i Brædstrup er et marked for en virksomhed som Madhuset. Byen har mange håndværkere, der har brug for at få fat i nogle gedigne madpakker i en fart, og byen har også mange travle børnefamilier, der kan blive fristet af en tag-med-hjem dagens ret til 69 kroner. Madhuset leverer også smørrebrød på bestilling og kan etablere firma-frokost-ordninger.

- Vi præsenterer snart en oversigt over dagens retter, men allerede nu kan vi fortælle, at vi har stegt flæsk hver torsdag, fortæller Dennis Johnsen.

For at fejre, at de nu er klar til at åbne, holder Dennis Johnsen og Morten Lund en velkomstreception lørdag 5. oktober fra klokken 12, hvor der vanker helstegt pattegris.

Lokalerne på Søgade 6 har tidligere rummet en slagterforretning, men det er efterhånden en del år siden. Nu kommer der nyt liv på gaden, og med væksten i Brædstrup regner de to initiativtagere med, at de får nok at lave.

Madhuset har åbent på hverdage fra klokken 6 til 18.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce