Annonce
Horsens

Sang skaber fællesskab på afstand fra altan til altan

Altankoret er vokset stille og roligt. Tanken er, at det skal fortsætte, så længe coronavirussen skaber isolation og ensomhed i Danmark. Det er fællessangen et glædeligt modspil til. Foto: Søren E. Alwan
Efter et par beboere i Postgården tog ideen om fællessang på altanerne til sig, er altan-koret stille og roligt vokset i antal under coronakrisen.

Horsens: Klokken nærmer sig 19, og står man nede i gården mellem Postgården i Gl. Jernbanegade og Andelsboligforeningen Højgården i Levysgade og løfter blikket op mod altaner og svalegange, sker der noget pudsigt. Trods den bidende kolde vind dukker der folk op rundt omkring.

I gården er Peder Svendsen klar med sin telefon og højtaler. Inden han sætter gang i musikken, klapper alle i hænderne.

Han tænder musikken, og så synger hver fugl med sit næb om det dejlige solskinsvejr og den søde vår, der atter er nær. At vi vil glemme alt om vinteren og i stedet købe hyacinther og give dem, til dem, som man har kær.

Aftenens udendørs fællessang er affødt af coronavirussen, som gør, at vi skal passe på, holde afstand og isolere os. Der var brug for noget at være sammen om. Noget at glæde sig til.

- Vi snakkede om, at det var god ide, fortæller Dorte Svendsen, som bor i Postgården, hvor hun sammen med sin eksmand Peder Svendsen fik trykt nogle sange, og så gik de bare i gang.

- I starten var vi vel fem stykker, men siden er der kommet flere og flere, fortæller Dorte Svendsen.

Annonce
I starten var vi vel fem stykker, men siden er der kommet flere og flere.

Dorte Svendsen.

Så får vi lige set hinanden

Onsdag aften trak sangen næsten 30 beboere ud på altanerne, da der var flest.

- Så kommer man lige ud, får set hinanden - og ser, at alle har det godt. Det er så hyggeligt, siger Dorte Svendsen.

Har man ønsker til sange, er de velkomne. Den opfordring har blandt andre Maiken Vejby taget imod.

- Jeg har foreslået "Jutlandia" og "Himmelhunden". Den første har vi sunget, og "Himmelhunden" har vi fået på tryk, så den skal vi også synge, siger Maiken Vejby, der har trodset aftenens kolde vind for at bakke om det nye sangfællesskab.

Opskriften er, at der bliver sunget to sange. Den første er altid "Det er i dag et vejr". Og som noget helt særligt har Jens Kanne skrevet en sang til lejligheden på den jazzede udgave af "Jeg ved en lærkerede." En sang om den farlige virus, ensomhed og glæden ved at synge sammen.

- Det gælder om, at der også sker nogle gode ting, der gør os glade i den her tid, som Dorte Svendsen siger.

Og det gør der hver aften klokken 19 på altanerne i Postgården og Hørgården.

Lejlighederne i Postgården og Højgården har udsigt til hianden, nu er der opstået et sangfællesskab hen over gården. Foto: Søren E. Alwan
Sangene, der skal synges, er printet og delt ud, så alle kan synge med. Foto: Søren E. Alwan
Alle kan være med. Rollator og kørestol er ingen hindring for 10 minutters frisk luft og fællessang. Foto: Søren E. Alwan
Dorte Svendsen har sammen med sin eksmand, Peder Svendsen, der også bor i Postgården, taget initiativ til fællessangen. - Vi har også brug for, at der sker noget godt i denne her tid, som hun siger. Foto: Søren E. Alwan
Maiken Vejby har også budt ind med ideer til et par titler til fællessangen, som hun nyder. Foto: Søren E. Alwan
Altankoret er vokset stille og roligt. Tanken er, at det skal fortsætte, så længe coronavirussen skaber isolation og ensomhed i Danmark. Det er fællessangen et glædeligt modspil til. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce