Annonce
Horsens

Samuelsen fra Stensballe er nu helt færdig i dansk politik: Jeg er stolt over, hvad jeg har opnået

Kort efter kl. 14 sagde Anders Samuelsen (LA) fra Horsens helt farvel til dansk politik, da han overdrog Udenrigsministeriet til socialdemokraten Jeppe Kofoed. Samuelsen opnåede ikke valg til Folketinget ved valget for tre uger siden, og han skal nu finde noget at lave uden for Christiansborg. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix
Anders Samuelsen (LA) overgav ved 14-tiden torsdag Udenrigsministeriet til Jeppe Kofoed (S). Dermed er han nu helt færdig i dansk politik.

Horsens: Klokken 14.19 var det slut.

Efter omkring 20 år som folkevalgt politiker gav Anders Samuelsen (LA) i Udenrigsministeriet stafetten videre til socialdemokraten Jeppe Kofoed, og dermed er Samuelsen definitivt ude af dansk politik for nu.

Ved valget for tre uger siden lykkedes det som bekendt ikke den tidligere partileder fra Stensballe at opnå valg til Folketinget. Dagen efter valget trak han sig som formand for Liberal Alliance, og opgaven med at overdrage Udenrigsministeriet, som han har bestyret i to et halvt år, var dermed hans sidste opgave som politiker i denne omgang.

Og det var en bevæget Anders Samuelsen, der talte ved overdragelsen. Her understregede han, at han er stolt af det, han har opnået.

- Da jeg var dreng, spurgte jeg min far, hvorfor politikerne ikke forfølger deres mål meget hårdere. Jeg har valgt at gå all in. Jeg har forsøgt at skubbe til rammerne og måske flytte dem. Jeg er blevet spurgt flere gange i de seneste uger, om det var værd at gå i regering. Det mener jeg, det var, siger Anders Samuelsen med henvisning til den afgående regerings resultater.

Han pointerede også, at han synes, Liberal Alliance har fået meget indflydelse ud af sine mandater.

- For et par uger siden forlod jeg dansk politik med en stolthed over, hvad jeg har opnået med et lille parti, jeg stod i spidsen for, lød det fra Anders Samuelsen.

Også Samuelsens søster, Mette Bock, sagde torsdag farvel til politik, da hun overdrog Kultur- og Kirkeministeriet til Joy Mogensen (S)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Stillads-ballade er kørt helt af sporet

Det er noget af en sag, Horsens-firmaet Dansk Boligbyg A/S er blevet en del af på Nørrebro i København. Et stort stillads blev væltet af arrige stilladsarbejdere i forbindelse med et byggeri på Lundtoftegade for et par dage siden, og ved samme lejlighed blev biler tippet på hovedet. Noget nær chokerende scener på dansk grund. Stilladsarbejderne påstår, at DS Byggeri, som er underentreprenør, ikke lever op til danske overenskomster. Dansk Boligbyg A/S har hovedentreprisen og valgte tirsdag at sende DS Byggeri-arbejderne hjem - med besked om, at de ikke vender tilbage. Det lyder som en klog beslutning, uanset hvad der er op og ned i en sag, der mest ligner aktioner fra "de gule veste" i Frankrig. De kommende dage må afgøre, om der rent faktisk er begået brud på overenskomsten, og om sikkerheden på arbejdspladsen har været utilstrækkelig, som 3F og de danske stilladsarbejdere anfører. Hvis målet for stilladsarbejderne var at skabe opmærksomhed, er de lykkedes til et 12-tal. Men metoderne er helt ude i hampen, også selv om der ligger mere principielle spørgsmål til grund. Konflikten har kørt i uger. Kønt var det heller ikke - på TV 2 tirsdag aften - at se en delvist anonym mand, som angiveligt var den ene af de to, der søndag aften blev overfaldet ved byggeriet. De ville med en videooptagelse dokumentere arbejdsforholdene på byggepladsen på Nørrebro. Hvis det er sandt, at de har fået bank for det, er det - også - helt utilstedeligt. Bliver voldsepisoderne så en sag for politiet? Næh, de overfaldne tør ikke anmelde sagen af frygt for repressalier - og fik på tv fagforenings-opbakning til at droppe en anmeldelse. Man må respektere beslutningen, men trist er den, for sammenkoblet med, at vrede stilladsarbejdere råber: "Når I angriber én af os, angriber I os alle", er vi ude i noget, vi hører fra rockere og andre, der har sat sig ud over det danske retssystem og selv handler konflikter af. Balladen skal hurtigst muligt nedtrappes - på dansk manér.

Annonce