Annonce
Horsens

Sammenstød på E45: 43-årig drønede ind i minibus

Arkivfoto: Mads Dalegaard
Annonce

Horsens: Det gav en del trafikale problemer på E45, da en 43-årig mand fra Aabyhøj onsdag eftermiddag overså, at minibussen foran ham pludselig bremsede helt ned, så han drønede op bag i bussen.

Uheldet skete kl. 16.12 på motorvejen ved Horsens i nordgående retning.

Her kørte den 43-årige mand i 2. vognbane med lav hastighed på grund af kø-kørsel.

Han opdagede dog først for sent, at minibussen foran ham, der havde en 29-årig kvinde fra Aarhus bag rattet, holdt helt stille, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ingen af parterne kom noget til, men uheldet betød, at motorvejen kortvarigt var spærret.

Kl. 16.46 var alle parter væk, og motorvejen blev genåbnet, er meldingen fra politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce