Annonce
112

Sammenstød med langsom bil

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Nr. Snede/Hampen: En 37-årig mand fra Hampen fik sig lidt af en ubehagelig overraskelse i forlængelse af en overhaling i nærheden af krydset Silkeborgvej/Viborgvej (A13) ved Nr. Snede torsdag eftermiddag.

Manden overhalede en sort Peugeot 107, som angiveligt kun kørte cirka 30 km/t, men i forlængelse af overhalingen ramte de to biler hinanden og standsede op. Ifølge den 37-åriges forklaring sprang føreren af Peugeot’en herefter ud og råbte: ”Hvad har du gang i?”, inden han satte sig ind i sin bil og kørte videre.

Føreren af Peugeot’en beskrives som en mand på omkring 40 år. Han var iført en cap og havde skæg.

Der skete kun begrænset materiel skade i forbindelse med episoden, som blev anmeldt kl. 16.40.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce