Annonce
Horsens

Tre biler i sammenstød lukkede motorvejen ved Horsens

Billedet er fra en tidligere afspærring af motorvejsafkørslen ved Horsens. Fredag var hele motorvejens sydgående spor spærret i cirka 20 minutter, mens der blev ryddet op efter et harmonikasammenstød. Arkivfoto: Nicolai Skovgård
Annonce

Horsens: Tre personbiler stødte fredag eftermiddag sammen på E45 ved Horsens. Ingen af parterne kom til skade, men uheldet betød, at motorvejen i sydgående retning blev lukket i cirka 20 minutter.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som modtog anmeldelse om færdselsuheldet klokken 14.42.

Den forreste af de tre biler blev kørt af en 25-årig mand fra Aarhus. Han foretog ifølge døgnrapporten en opbremsning. Bag ham kørte en 25-årig mand fra Lemvig, som også bremsede - i første omgang med afstand til den forankørende.

Det lykkedes dog ikke for en 22-årig mand fra Børkop, som kørte bagerst af de tre, at bremse i tide. Han tørnede ind i bilen foran sig, som dermed blev skubbet frem i den forreste af de tre biler.

- Det er et klassisk harmonikasammenstød i en situation, hvor nogle har kørt for tæt, konstaterer vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Det blev nødvendigt at lukke motorvejens sydgående spor helt, da de skadede biler skulle bugseres væk, oplyser politiet. Det skete klokken 15, og klokken 15.20 kunne der åbnes igen.

- Men det skabte en del kø, som det tog lidt tid at afvikle, siger vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce