Annonce
Horsens

Samlet i protest mod hærværk rettet mod jøder: Tændte lys mod mørket

Sognepræst Ane Helgestad Bjerregaard var med til at supplere stearinlysene, der danende en Davidsstjerne på gulvet i Klosterkirken, hvor fliserne i øvrigt også er dekoreret med samme motiv. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken blev fredag samlingsstedet for en stille, men lysende protest mod anti-jødisk hærværk.

Horsens: Tændte stearinlys, der formede en Davidsstjerne, var det første, øjet mødte, da man fredag eftermiddag trådte ind i Klosterkirken, som havde indkaldt til en lokal protest efter hærværk mod 84 jødiske gravsten på en kirkegård i Randers.

Det havde fået både vante kirkegængere og folk, der kun gæster kirkerummet ved særlige anledninger, til at kigge forbi. Nogle tændte et lys. Sad en stille stund og gik igen. Andre blev siddende. Stille eller småsnakkende.

13-årige Freja Toft Hansen og hendes mor Christina Hansen havde talt om hærværket mod gravstenene. Og det berørte dem.

- Man skal da have lov til at tro på det, man tror på, som Freja formulerede det.

Da de læste, man kunne vise sin protest mod det anti-jødiske hærværk, som havde fundet sted, var de ikke i tvivl. De ville også tænde et lys i kirken.

Annonce
Døbefontens kant blev pyntet med levende lys. Foto: Søren E. Alwan

Lyser i en mørk tid

Henny Andersen er også forfærdet over de skændede gravsten i Randers og påklistrede jødestjerner på postkasser.

- Det er helt forfærdeligt, hvis man ikke kan have sin tro i fred. Og sit gravsted. Det er trist. Der sker så meget, og nogle gange tænker man, hvad kan det her ende med?

Så det var dejligt at kunne tænde et lys i kirken.

- Lyset forbinder vi med fred. At man lyser lidt op i en mørk tid.

Eller som sognepræst Ane Helgestad Bjerregaard sagde det:

- Vi skal ikke møde had med had, men med kærlighed. Selv om det kan være svært.

For hende er det vigtigt, at kirken er til stede, når mennesker har behov for at fordybe sig. At kirken ikke er ligeglad med, hvad der sker i verden. At turde se ondskaben i øjnene og stå sammen mod den og holde fast i, at Jesus er stjernen, der er født for at bryde mørket.

Gravsteder skændet

Hærværket og Krystalnattens grusomheder havde også fået John Møller og Ane Bosse til at besøge Klosterkirken, hvor deres lys var med til at danne en lysende krans på døbefonten.

De havde snakket om, hvornår man reagerer, når der sker ting i landet, som man gerne vil tage afstand fra. De havde genlæst fortællingen om Krystalnattens grusomheder i Tyskland i 1938, hvor nazister og deres sympatisører ødelagde omkring 7500 butikker, satte 200 synagoger i brand, hvor 91 døde, og mere end 25.000 velhavende jøder blev interneret i koncentrationslejre. Og glasset fra de mange smadrede vinduer, der glimtede som krystaller, gav natten sit navn

Samme dato i år - her 81 år efter krystalnatten - blev 84 jødiske gravsten overhældt med maling på en kirkegård i Randers. En handling, som har ført til fire ugers varetægtsfængsling af en 38-årig ledende nynazist fra Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Det mørke samlede ung som gammel til en lysende protest mod mørket.

- Der var jo nogle engang, som ikke gjorde noget, lød det eftertænksomt i kirkerummet fra John Møller.

Alle aldre var med til at tænde lys. Foto: Søren E. Alwan
Efter en halv time med tid til at tænde lys, tid til eftertænksomhed og tid til at summe lidt sammen, stod Ane Helgestad Bjerregaard for en kort andagt. Foto: Søren E. Alwan
Selv om man er lille, kan man godt være med. Foto: Søren E. Alwan
Kirken var næsten udelukkende oplyst af levende lys. Foto: Søren E. Alwan
Ringen på døbefondens kant blev næsten sluttet af stearinlysene, som blev tændt af både store og små. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken var fredag eftermiddag samlingssted for en lysende protest mod de anti-jødiske handlinger i ikke mindst Randers, hvor 84 gravsten på en jødisk kirkegård blev skændet. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken var fredag eftermiddag samlingssted for en lysende protest mod de anti-jødiske handlinger i ikke mindst Randers, hvor 84 gravsten på en jødisk kirkegård blev skændet. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken var fredag eftermiddag samlingssted for en lysende protest mod de anti-jødiske handlinger i ikke mindst Randers, hvor 84 gravsten på en jødisk kirkegård blev skændet. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken var fredag eftermiddag samlingssted for en lysende protest mod de anti-jødiske handlinger i ikke mindst Randers, hvor 84 gravsten på en jødisk kirkegård blev skændet. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken var fredag eftermiddag samlingssted for en lysende protest mod de anti-jødiske handlinger i ikke mindst Randers, hvor 84 gravsten på en jødisk kirkegård blev skændet. Foto: Søren E. Alwan
Klosterkirken var fredag eftermiddag samlingssted for en lysende protest mod de anti-jødiske handlinger i ikke mindst Randers, hvor 84 gravsten på en jødisk kirkegård blev skændet. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce