Annonce
Navne

Salling-topchef sætter sig på bestyrelsespost hos mediekoncern

Per Bank, 53-årig president og CEO i Salling Group, er udpeget til at indtræde i bestyrelsen i Egmont Fonden og Egmont International Holding A/S. PR-foto: miklosszabo.com

NYT HVERV: Per Bank, 53-årig president og CEO i Salling Group, er udpeget til at indtræde i bestyrelsen i Egmont Fonden og Egmont International Holding A/S. Samtidig udtræder Torben Ballegaard Sørensen efter 15 års indsats.

Per Bank er uddannet produktionsingeniør og har været CEO i Salling Group siden 2012. Før det var han direktør i engelske Tesco og igennem en årrække CEO for Coop. Han er medlem af bestyrelsen for Danmarks Nationalbank, formand for Skagenfood A/S og formand for Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.

Egmont er en nordisk mediekoncern, der skaber indhold og platforme inden for film, tv, biografer, streaming, computerspil, e-handel, marketing services, undervisning, magasiner og bøger. Egmont står bag virksomheder som Nordisk Film, TV 2 i Norge, forlaget Lindhardt og Ringhof og Story House Egmont. Hele Egmont er en fond. Det betyder, at overskuddet går til udvikling af medier samt til at hjælpe udsatte børn og unge og støtte filmtalenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

SuperBrugs øgede overskuddet

Kultur

Stor Horsens-festival opgiver 2021: Der er en grænse, og den er nået, siger arrangør

Annonce