Annonce
Skanderborg

Salling Fondene i gavehumør: Smukfest får million-julegave

Salling Fondene gier 2,6 millioner kr. til Smukfest, som skal have nye bøgescener. Foto: Axel Schütt
Til sommer skal musikken på Smukfest spille fra helt nye Bøgescener. Salling Fondene støtter med 2,6 millioner kroner.

SKANDERBORG: Til sommer kommer musikken på Smukfest til at spille fra splinternye bøgescener.

Danmarks næststørste musikfestival har nemlig fået en million-stor julegave af Salling Fondene. Helt præcist 2,6 millioner kroner, som altså skal bruges på at bygge nye scener.

- Vores gamle scener kan ikke leve op til de krav, de store, internationale navne stiller i dag. Og at Salling Fondene nu har givet os denne kæmpestøtte til byggeriet af de nye bøgescener gør, at vi til næste års festival kan præsentere både publikum og optrædende for et par topmoderne og tidssvarende scener, der vil være centrum for Smukfest de næste mange år, siger Skanderborg Festivalklubs bestyrelsesformand, Poul Martin Bonde.

Annonce

Særlig plads

Om baggrunden for Salling Fondenes støtte til Smukfest siger Per Bank, formand for Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og administrerende direktør i Salling Group.

- I Salling Fondene vil vi gerne støtte op om at bidrage til oplevelser og fællesskaber. Smukfest har en særlig plads hos en stor del af vores kunder. Gennem deres indkøb i Føtes, Netto, Bilka og Salling har de medvirket til, at Salling Fondene kan give en markant donation til festivalen, hvilket vi er rigtigt glade for, siger Per Bank.

Arbejdet med at opstille de nye scener foregår over de næste måneder. Efter planen skal de prøve-opstilles i løbet af forsommeren, så de er klar, når Smukfest 2020 finder sted fra 5. til 9. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce