Annonce
Danmark

S vil stoppe EU-støtte til rige regioner som i Danmark

EU's budget for de næste syv år skal forhandles. Regeringen ønsker mindre støtte til rige regioner.

Rige regioner, herunder i Danmark, bør fremover ikke få del i millionstøtte fra EU til egnsudvikling.

Annonce

Det mener regeringen ifølge Jyllands-Posten.

Skæres der i støtten til de rigeste regioner, vil det også ramme Danmark. Her har den blandt andet skabt grøn byudvikling i Næstved og sikret kulinariske satsninger i Sønderjylland.

Forslaget kan blive en del af vejen mod et kompromis om EU's nye syvårige budget. Det vil statsminister Mette Frederiksen (S) forsøge at indgå med sine 26 kolleger i EU torsdag.

Forslaget fremgår af et regeringspapir, der er præsenteret for andre EU-lande. Flere er positive, skriver avisen. Den noterer ikke, hvilke lande der er tale om.

Pengene fordeles via social- og regionalfonde for at løfte de fattigste egne af Europa. De udgør omkring 2800 milliarder kroner i det seneste forslag. Det udgør omkring en tredjedel af EU's udgifter.

Regeringen vil fjerne de cirka 253 milliarder kroner, der går til de rigeste regioner. Danmark står til at modtage 600 millioner kroner, og det er uvist, hvor mange af de penge forslaget eventuelt vil ramme.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få et interview med finansminister Nicolai Wammen (S), der dog i en mail understreger, at der skal spares for at holde EU's budget i ro.

Det er Danmarks mål i budgetforhandlingerne.

- Behøver man for eksempel bruge 34 milliarder euro på EU's rigeste regioner under samhørighedspolitikken, når samhørighedspolitikken egentlig bør fokuseres på de fattigste områder i EU? Vi er nødt til at kigge grundigt efter, hvor vi kan prioritere bedre, skriver han til avisen.

/ritzau/

Den citerede artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

CORONAVIRUS

Live: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce