Annonce
Danmark

S: Tidligere pension til den nedslidte håndværker og ufaglærte

Mette Frederiksen på besøg hos murerfirmaet Bjarne Ørts i Vemb i Vestjylland. Det er bl.a. murere som Johnny Andersen på billedet, som Socialdemokratiet vil give adgang til at komme tidligere på folkepension end f.eks. akademikeren. Arkivfoto: Morten Stricker

Socialdemokratiet går til at valg på indføre et helt nyt princip for folkepensionen: Hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal du kunne trække dig tilbage før lægen eller akademikeren.

Valgoplæg: I år skal man være 65 et halvt år, før man kan få udbetalt folkepension. Om 11 år skal man være 68. Og er man 17 år i dag, går på teknisk skole og skal til at finde sig en læreplads som murer, tømrer eller VVS'er, kan man forvente, at man skal nå at fylde 75 år, før man kan trække sig tilbage efter langt over 50 år år på arbejdsmarkedet.

Bliver Mette Frederiksen (S) statsminister efter det kommende valg, skal det være slut med alene at kigge på dåbsattesten. I stedet skal pensionstidspunktet også være afhængigt af, hvor mange år man har tilbragt på arbejdsmarkedet. Så den 17-årige kommende håndværker kan vide, at efter 41-42 år, er værnepligten på arbejdsmarkedet aftjent. Håndværkeren eller den ufaglærte skal med andre ord kunne trække sig tilbage før akademikeren, der kommer ud på arbejdsmarkedet senere i livet.

Det er en del af et forslag til en gennemgribende reform af pensionssystemet, som Socialdemokratiet vil præsentere tirsdag eftermiddag på et pressemøde.

- Det, vi har i dag, fungerer ikke. Der er skævheder og uretfærdigheder i, at det kun handler om, hvorvidt man har nået en bestemt alder, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.

Annonce

De, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag.

Mette Frederiksen, S-leder

Sådan vil S gøre det lettere at komme på pension

Socialdemokratiet præsenterer tirsdag eftermiddag syv principper, der skal være grundlaget til at nå frem til konkrete ændringer af pensionssystemet sammen med arbejdsmarkedets parter:


  1. Fokus på nedslidte: En ny rettighed til at opnå tidligere pension, end man kan forvente i dag, skal målrettes de mest nedslidte - fysisk eller psykisk.
  2. Langt arbejdsliv - tidligere pension: Rettigheden skal gælde for dem, som starter tidligst på arbejdsmarkedet.
  3. Man skal have ret - man skal ikke bede om lov: Der skal være objektive kriterier for tidlig pension - opfylder man dem, skal man ikke gennem en sagsbehandler for at få lov at gå på pension.
  4. Der skal fokus på ligestilling: Mænd og kvinder skal have samme adgang til tidlig pension. Perioder med barsel eller deltid skal ikke stå vejen for, at man kan få gavn af ordningen.
  5. Man skal også kunne visiteres til tidlig folkepension: Borgere, der ikke lever op til kravet om anciennitet på arbejdsmarkedet, men alligevel er nedslidte, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.
  6. Modellen skal være simpel: Udgangspunktet for en diskussion med arbejdsmarkedets parter om et nyt pensionssystem skal være, at modellen skal være simpel og gennemskuelig.
  7. Det må bare ikke blive for dyrt: "Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig og inden for den økonomiske ramme, vi afsætter," skriver Socialdemokratiet i udspillet.
Politikerfodtøj (Mette Frederiksens) kontra håndværkersko (murer Johnny Andersens) - de sidste bliver slidt hurtigere end de første, så her skal ejermanden ramme slutningen af arbejdslivet først. Arkivfoto: Morten Stricker

Ulighed fra starten

Socialdemokratiet vil både give alle ret til at gå på pension efter et endnu ikke fastsat antal år - men over 40, siger Mette Frederiksen - og give nedslidte mulighed for at trække sig tilbage endnu tidligere, hvis de lever op til en individuel vurdering. Akademikeren, der trådte ind på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne og stadig er fit i slutningen af sit arbejdsliv, vil ikke opleve forandringer. Her vil grænserne fra velfærdsforliget i 2006 stadig gælde.

Udspillet er ikke konkret på antallet af år og vilkårene for, hvordan man lever op til en individuel vurdering. Det vil Socialdemokratiet efter en eventuel valgsejr gøre præcist sammen med arbejdsmarkedets parter i en forholdsvis hurtig proces. Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

- Det handler om, at vores arbejdsliv er meget forskellige. Nogle er gået lige ud af syvende, ottende eller niende klasse og begyndt at arbejde i fiskeindustrien på Læsø. Samtidig har vi en relativt stor gruppe, der først kommer ud på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne. Allerede fra begyndelsen har vi en ulighed på op mod 10 år. Og de, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag, siger Mette Frederiksen.

Sådan er reglerne i dag

I dag er pensionsalderen 65,5 år. Den vil stige støt over de kommende år:


  • 2020: 66 år
  • 2021: 66,5 år
  • 2022: 67 år
  • 2030: 68 år
  • 2035: 69 år
  • 2040: 70 år
  • 2045: 71 år
  • 2050: 72 år
  • 2055: 73 år
  • 2060: 73,5 år
  • 2065: 74 år

Tallene fra 2035 og frem er skøn baseret på regnemodellen Dream og Danmarks Statistiks prognose for udvikling i danskernes levetid. Stigningerne fra 2035 skal også ifølge velfærdsaftalen fra 2006 vedtages af kommende folketingsflertal.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Mette Frederiksen (S) går til valg på at lade faglærte og ufaglærte gå tidligere på folkepension end akademikere. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Undgår ikke nedslidning

Da Søren Pape Poulsen (K) i avisen Danmark præsenterede det konservative valgoplæg til lavere skat finansieret af blandt andet en fuldstændig afskaffelse af efterløn, var argumentet, at man ikke skal have et nedslidende job hele livet, men sørge for at skifte branche. Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, argumenterede for det samme og kom ud i en mindre shitstorm.

- Men er det ikke en god pointe, at det ville være bedre, hvis mennesker ikke nåede at blive slidt ned inden pensionen?

- De borgerlige siger altid, at håndværkeren skal skifte til et arbejde som pedel eller i Silvan. Så mange stillinger i Silvan eller som pedel er der ikke. De borgerlige undervurderer, hvor hård nedslidningen er i nogle job. Når du lægger sten i 40 år, bliver dine knæ altså smadret. Når du er rørlægger i 40 år, sker der noget med dine skuldre og din ryg.

- Ville det så ikke være bedre at lade være med at lægge sten i 40 år?

- Det bedste ville være, hvis ingen blev nedslidt. Men kig på vores arbejdsmarked - der kommer vi jo ikke hen. Man må ikke være naiv. Det handler om at få vendt tænkningen, så pension ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er fyldt noget bestemt, men at det i højere grad afspejler arbejdsmarkedet.

Ændrede ikke pension som minister

Socialdemokratiet var med til at indgå det store velfærdsforlig i 2006, der gradvist hæver pensionsalderen i takt med, at levealderen stiger. Modellen i dag er, at man i gennemsnit skal kunne regne med et otium på 14 et halvt år.

Det var Socialdemokratiet, der sad i ministerkontorerne, da en flertal uden om regeringen - opstået før valget i 2011 - satte hastigheden på gennemførslen af velfærdsforliget op og fjernede efterlønnen. Tre af årene i den regeringsperiode var Mette Frederiksen beskæftigelsesminister.

- Da vi lavede velfærdsforliget, var det med den præmis, at vi havde en efterløn. Den blev de facto afskaffet eller i hvert fald stærkt forringet i 2011. Forhåbentlig kan nogle af dem, der var så friske til at afskaffe efterlønnen, nu se konsekvenserne. Nogle kan ikke arbejde så længe, de bliver bedt om. Det kan ikke lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

- Men det er jo ikke noget, I ikke kunne vide i 2011, da I vandt magten, og nu skriver vi 2019.

- Der var en grund til, at vi ikke ville afskaffe efterlønnen. Nu håber jeg, at man begynder at kunne se, at det ikke går. Det er positivt, at nogle kan arbejde længere - det beriger vores samfund og den enkelte, men nu handler det om at zoome ind på dem, der ikke kan.

- Hvorfor gjorde I ikke det, da I havde regeringsmagten?

- Det er først nu, at velfærdsforliget flytter på pensionsalderen. Det gør, at jeg nu vurderer, at vi kan rykke på det. Det har hævet opmærksomheden, siger Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce