Annonce
Danmark

S og V vil debattere influenceres reklame målrettet børn: Teknologien har overhalet lovgivningen

Da avisen Danmark besøgte Skt. Klemensskolen i Odense, fortalte flere af de 12-13 årige elever, at de føler de har et særligt bånd til de youtubere og instagrammere, de følger. Foto: Michael Bager
Teknologien er løbet fra lovgivningen. Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, der ønsker en debat om influenceres markedsføring overfor børn. Venstre kalder markedsføringen bekymrende og vil have ministeren til at reagere.

Markedsføring: Børns Vilkår ønsker et forbud mod influenceres markedsføring målrettet børn. Om det er løsningen vil hverken Socialdemokratiet eller Venstre lægge sig fast på, men begge partier mener, influencerne har for frit spil i dag.

- Den massive reklame rettet mod børn bekymrer os, for vi har i dansk reklame og markedsføringslovgivning taget en række initiativer for at beskytte børn, og de bør ikke bare kunne omgåes og underløbes af influencere med flere, siger Ellen Trane Nørby, børneordfører for Venstre.

Når Børns Vilkår tænder advarselslampen nu, skyldes det, at de gennem samtaler med børn på landets folkeskoler oplever, at de ikke kan gennemskue influencernes reklamer. Børnene opfatter instagrammerne og youtuberne som deres venner og er ofte ikke klar over, at de kan være organiseret i bureauer, der matcher dem med virksomhederne, de reklamerer for. Virksomhedernes markedsføring gennem influencere er fortsat stigende, og derfor mener Socialdemokratiet også, det er på tide at give reguleringen af influencere et eftersyn.

- Det er klart, at vi har markedsføringsloven nu, men her er vi i en gråzone mellem traditionel markedsføring og markedsføring på sociale medier, hvor vi har den her "vi er gode venner" relation. Det kræver nye grænser, der skal drages, siger Jens Joel, børneordfører for Socialdemokratiet og fortsætter:

- Vi tager fat på den debat både for at beskytte børn og unge mod markedsføring, de ikke kan gennemskue, men også for at lave færdselsregler på nettet. Meget af den aktivitet, der foregår på nettet er drevet af teknologien og brugerne, og her er endnu et eksempel på, at udviklingen er gået enormt stærkt og er kommet foran lovgivningen.

Annonce

- Minister skal reagere

Børns Vilkår anførte også, at den såkaldte barn til barn markedsføring, der foregår på de sociale medier i dag, slet ikke burde være mulig, hvis markedsføringsloven blev håndhævet. Den opfattelse deler Ellen Trane Nørby.

- Omgåelse af markedsførings og reklamelovgivningen rettet mod børn er en problemstilling vi bliver nødt til at have ministeren til at reagere på. Enten ved at sikre en bedre håndhævelse, eller hvis nødvendigt ved at Folketinget ser på, om lovgivningen kan omgåes så børn ikke beskyttes i det omfang, vi har ønsket, siger hun.

Debatten om influencere og deres indflydelse på børn og unge nåede for alvor politikerne på Christiansborg denne sommer, da den kendte Youtuber og Instagrammer Fie Laursen forsøgte at tage sit eget liv, efter at have delt et selvmordsbrev med sine 334.000 følgere på Instagram. Det fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) til at foreslå, at influencere med mange tusinde følgere fremadrettet skulle underlægges Pressenævnets regler.

Bedre oplysning til børnene

Netop influencernes påvirkning på børn er noget af det, Jens Joel (S) gerne vil have med i debatten om internetstjernerne på Youtube og Instagram.

- Når de ikke er markedsføringssøjler, men nogle der påvirker, skal de være opmærkesomme på, de har et ansvar for de tanker og bevægelser, de sætter i gang. Når de kommunikerer til utrolig mange, mener vi også, de skal omfattes af de regler og etiske kodeks, som massemedierne og reklamebureauerne er, siger han.

Hos Enhedslisten er børneordfører Jakob Sølvhøj enig i, at der skal ses på influencernes påvirkning af børn. Men han mener også, at en del af indsatsen bør være at give børnene bedre digitale kompetencer.

- Det er moralsk forkasteligt, at virksomheder prøver at prakke børn produkter på gennem influencere. Men det vi kan er at sørge for at være meget restriktive, så det fremstår tydeligt, der er tale om reklame fra en virksomhed. Samtidig skal vi sørge for, at børn og unge bliver gjort bevidste om, hvad de kan blive udsat for på nettet. Vi kunne advare børn om den her markedsføring, som måske har et annoncestempel, men som alligevel kommer til at fungere som skjult reklamevirksomhed i de unges bevidsthed, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Frank Lampard slog sin læremester

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce