Annonce
Horsens

S kridter banen op til valgkamp: Flere penge og nyt slagkraftigt politisk udvalg skal sætte turbo på den grønne dagsorden

Bakkelunden er ikke så grøn endnu, men det bliver den, og den nye rekreative park i Horsens er et godt eksempel på, hvordan man kan gøre byen grønnere, mener gruppeformand Andreas Boesen (S). Billedet her stammer fra indvielsen 24. juni. Arkivfoto: Anne Birch
Gruppeformand Andreas Boesen (S) lægger i et læserbrev i Folkebladet op til et markant øget fokus på natur og klima i de kommende år. Det mest konkrete lige nu er, at Socialdemokratiet vil forankre indsatsen i et nyt natur- og klimaudvalg med egne kompetencer og egen økonomi.

Horsens: Der skal ved de kommende budgetforhandlinger sættes "betydeligt flere" penge af til lokale natur- og klimaprojekter. Der skal laves en naturplan, der sætter kursen frem mod 2030, og det politiske arbejde skal forankres i et nyt og slagkraftigt klima- og naturudvalg med egne kompetencer og egen økonomi.

Sådan lyder det i et læserbrev tirsdag i Folkebladet fra gruppeformand Andreas Boesen (S), der dermed på sit partis vegne kridter banen op for først budgetforhandlingerne i efteråret og tydeligvis også den efterfølgende valgkamp frem mod kommunalvalget 16. november.

Politikerne har "en forpligtigelse til at skabe balance mellem by og natur", lyder det i læserbrevet, hvor Andreas Boesen blandt andet lægger op til, at byrådet skal rejse markant mere skov til gavn for grundvandet og arbejde for en renere fjord, større biodiversitet og flere grønne områder i byerne.

Annonce

Udvalg skal splittes i to

Det foreløbig mest konkrete forslag fra S er, at det nuværende plan- og miljøudvalg skal splittes i to, så natur, miljø og klima får sin egen selvstændige politiske platform.

- Det er noget, vi har diskuteret i den socialdemokratiske gruppe i længere tid. Vi har mange forskellige strategier på de her områder, for eksempel om cirkulær økonomi, biodiversitet og ressourceplanen for affald. Vi mener, at det vil give mening at samle natur, miljø og klima i et nyt udvalg og dermed sikre en samlet koordinering og øget fokus på de enkelte områder, siger Andreas Boesen til Folkebladet.

Gruppeformanden understreger, at det vil være op til et nyt byråd at beslutte, om det nye udvalg skal blive en realitet.

- Det er heldigvis mit indtryk, at en lang række partier i byrådet deler vores ambitioner på det her område, siger han.

Inden valget vil S ved budgetforhandlingerne i efteråret foreslå, at der afsættes "betydelige midler til natur- og klimaprojekter".

Boesen ønsker hverken at sætte beløb på eller nævne konkrete bud på nye projekter.

- Det forhandler vi med partierne, men vi kommer med vores bud. Det handler jo blandt andet om at udmønte strategien om biodiversitet og opkøb af jord til skovrejsning, siger han.

Annonce

Grønt i byerne

- Andreas Boesen, du skriver i læserbrevet, at der skal være flere grønne områder i byerne. Har I et bud på, hvor i byen, der skal være mere grønt?

- Jeg kan ikke pege præcist på noget nu, men vi har nogle ideer, som vi gerne vil diskutere med byrådets øvrige partier. Vi har set gode eksempler på det i de senere år, blandt andet med den rekreative park Bakkelunden og Andreas Steenbergs Plads i Horsens og Folkeparken i Brædstrup, siger han.


Det er heldigvis mit indtryk, at en lang række partier i byrådet deler vores ambitioner på det her område.

Andreas Boesen (S), gruppeformand


Andreas Boesen nævner også, at det vil være oplagt at tænke grønne arealer ind i den kommende byudvikling af Åkvarteret mellem Bilka-området og Søndergade.

- Det handler om at se mulighederne i dialog med de relevante aktører, siger han.

- Når du ser tilbage på byggerier i byen, der er skudt op i denne valgperiode, for eksempel Lilli Gyldenkildes Torv og Nordhavnen, har I så gjort det godt nok i forhold til at prioritere de grønne områder?

- Ja, det synes jeg. Det er svært at gøre en parkeringsplads grøn, men jeg synes faktisk, at vi nu begynder at se det grønne komme frem på Lilli Gyldenkildes Torv og ved promenaden på Nordhavnen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce