Annonce
Horsens

S har planen klar for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver: Så mange sæt hænder skal der til for at nå målet

Der er ekstra penge til hænder på vej i kommunens vuggestuer og børnehaver. Socialdemokratiet vil fremrykke seks millioner kroner af de penge, der allerede er afsat til at indfri ambitionen om minimumsnormeringer. Arkivfoto: Martin Ravn
Socialdemokratiet vil fremrykke seks millioner kroner til budgettet for næste år, så økonomien er der til at indføre minimumsnormeringer i alle kommunens vuggestuer og børnehaver fra 1. januar. Om det reelt vil ske, kan Socialdemokratiet dog ikke garantere.

Horsens: Om få måneder, fra 1. januar 2022, skal vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune have økonomien til at indføre minimumsnormeringer i institutionerne.

Det mener Socialdemokratiet, der går til budgetforhandlingerne i næste uge med ønsket om, at Horsens Kommune allerede fra årsskiftet kan opfylde regeringens målsætning om, at der fra 2024 vil være en voksen pr. tre børn i vuggestuerne og en voksen pr. seks børn i børnehaverne.

- Vi lægger op til at fremrykke seks millioner kroner af de penge, der allerede er sat af til formålet. Det svarer til 15-20 stillinger, der ifølge statens beregninger vil være nok til, at der kan indføres minimumsnormeringer i Horsens Kommune, siger gruppeformand Andreas Boesen (S).

Annonce

I fjor var prognosen i budgetforliget for 2021, at Horsens Kommune ville nå målet i 2023.

Ingen garantier

Gruppeformanden understreger, at der ikke i de 15-20 stillinger er taget hensyn til et stigende børnetal i Horsens Kommune. Behovet for hænder kan altså være højere, når vi når frem til 1. januar.

Andreas Boesen vil da heller ikke give en garanti for, at samtlige børne-institutioner i kommunen fra årsskiftet med Socialdemokratiets forslag vil levere et personale, der lever op til minimumsnormeringen - og slet ikke på alle tidspunkter af dagen.

- Allerede i dag er der jo institutioner, der ligger over minimumsnormeringen, og andre, der ligger under. Det vil være forskelligt, hvordan man løser opgaven i de enkelte institutioner, og vi kommer ikke ud med en pistol til den enkelte børnehave og kræver, at minimumsnormeringen er overholdt. Det, vi garanterer, er, at økonomien er til det, siger han.

Annonce

Er der hænder nok?

Et afgørende spørgsmål er, om der reelt er nok ledig pædagogisk arbejdskraft til at indfri målsætningen om minimumsnormeringer. Rekrutteringen er en afgørende udfordring i forhold til at nå helt i mål, erkender Andreas Boesen.

Pluk fra Socialdemokratiets budgetforslag

Socialdemokratiet går til budgetforhandlingerne i næste uge med en række ønsker. Her er en håndfuld af de ønsker, der ikke er nævnt i artiklen:

Nye haller: Der skal indledes en dialog med brugerne om en ny hal 3 ved Forum Horsens og nye haller i Hatting og Dagnæs. Derudover skal det undersøges, om der kan etableres en ny tennis- og padelhal på Kraghsvej.

Penge til hjemmeplejen: Hjemmeplejen skal tilføres 15 millioner kroner, og der skal sættes gang i et forsøg, hvor personalet arbejder i teams med et decentralt budget.

Åkvarteret: Forarbejdet til første etape af byudviklingsplanen for Åkvarteret mellem Bilka-området og Søndergade skal sættes i gang i 2022.

Kæmpearena og skate- og streetsport: Der skal laves en analyse af behov og muligheder for at etablere en arena med plads til minimum 17.000 tilskuere, en koncertplads for op til 50.000 mennesker og "et ambitiøst skate- og streetsport anlæg".

Helhedsplaner for bykvarterer:  Ligesom det er sket i oplandet, skal der laves helhedsplaner for bykvartererne i Horsens, for eksempel i Bankager, Sønderbro, Torsted og Stensballe.

- Det er bestemt mit indtryk, at Horsens er en attraktiv kommune at søge job i, men vi kan jo ikke tvinge folk til at søge ledige stillinger i institutionerne. Det er også derfor, at vi i vores budgetoplæg lægger op til, at vi ligesom på ældreområdet åbner feltet mere op, så også andre faggrupper, for eksempel akademikere, der gerne vil prøve noget andet, kan få arbejde i institutionerne, siger han.

- Manglen på hænder er et generelt problem i hele landet, men jeg tror, at vi er bedre stillet end mange andre kommuner, fordi vi er en tilflytterkommune, og fordi vi har pædagoguddannelsen lokalt, siger Andreas Boesen.

Annonce
Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Erhverv For abonnenter

På tirsdag åbner Horsens' største bilforretning: Tre etablerede mærker får selskab af nyt, sporty bilmærke

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Kultur For abonnenter

Hun tegner virkeligheden for børn og andre mennesker: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sport For abonnenter

Khalil Ahmad glippede millionkontrakten i NBA - få måneder senere sad han ensom i Keflavik: Mød Horsens IC-stjernen, der stadig drømmer om en returbillet over Atlanten

Horsens

Cyklist undrer sig: I weekenden er gadelyset tændt - i hverdagen kører han på arbejde i bælgravende mørke

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Hedensted

Ægteparret Pedersen blev de første i nyt boligområde: - Her har vi fundet et sted, vi skal bæres fra

AC Horsens For abonnenter

Storsejr i testkamp gav to positive og to negative svar

Horsens

Sauna var årsag til, at brandvæsenet måtte i aktion

Annonce