Annonce
Læserbrev

S'er til modangreb i ringvejsdebat: Martin Ravn styrer uden om fakta

Læser: Martin Ravn, formand for plan- og miljøudvalget, Venstre - formulerer i et læserbrev Horsens Folkeblad (13. juli) om Ringvej Syd: ”Det er, efter min opfattelse, en illusion som ikke har hold i virkeligheden. Tallene taler deres tydelige sprog”.

Gudskelov træffer vi ikke udelukkende politiske beslutninger i Horsens Kommune ud fra den enkeltes politikers opfattelse, men ud fra en saglig og oplyst fremstilling af sagen. I dette tilfælde har man foruden forvaltningens fagfolk haft COWI og Rambøll inde over for at kunne præsentere os politisk for det bedste beslutningsgrundlag. Her anbefaler eksperterne Ringvej Syd for at kunne aflaste Sydbyen, Høegh Guldbergs Gade, Bollervej og Bjerrevej bedst muligt. Samtidig gør Ringvej Syd det nemt at komme ind og ud af Midtbyen.

Martin Ravn fortsætter i samme læserbrev: ”Derfor har en uafhængig infrastruktur ekspert også sat spørgsmålstegn ved samfundsøkonomien i projektet”. Jeg vil ikke kalde en ekspert uafhængig, når vedkommende er hyret ind af den borgergruppe, som aktivt er imod Ringvej Syd - et forhold Martin Ravn behændigt undlader at nævne. I et stadig friskt sommerinterview i Horsens Folkeblad (23. juni) udtaler Martin Ravn ellers at ”eksperter løser den opgave, de får stillet”, men det må vi så forstå ikke er gælder, hvis det omhandler Ringvej Syd. Så er eksperterne pludseligt uafhængige. Altså de som er enige med Martin Ravn.

Martin Ravns nu udvalgte ekspert udtalte faktisk, at det var et meget dyrt projekt for at aflaste trafikken i midtbyen, men formålet er som sagt primært at aflaste trafikken i Sydbyen - et forhold Martin Ravn behændigt udelader at nævne. Alt dette skrev Horsens Folkeblad også om tilbage i november 2017. Men det er som om, det er mest belejligt at glemme.

Det omtalte læserbrev handler i øvrigt mest om distancen til havnen med den nye Ringvej Syd fra motorvejsafkørslerne Horsens C og Horsens S. Her er byrådet orienteret om, at mens Horsens C er den korteste rute er Horsens S den hurtigste rute til havnen - endnu et forhold Martin Ravn meget behændigt undlader at nævne.

Oven på alle disse behændige udeladelser og fordrejninger af fakta og sagens gang er det efterhånden på tide, nogen spørger Venstre i Horsens Kommune, hvad Venstre så vil gøre for at aflaste trafikken i Sydbyen? For faktum er at hvis vi ikke gør noget, stiger antallet i de kommende år til 18.000 biler i døgnet på bl.a. Bjerrevej, og Venstre har med Martin Ravn i spidsen stemt nej til Ringvej Syd, men hvad er Venstres løsning, udover at være imod det borgmesteren mener? Det har Martin Ravn behændigt udeladt.

Annonce
Niels Peter Bøgballe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

HIC

Mestrene satte HIC på plads

Annonce