Annoncørbetalt indhold

Sørg for at din bolig-rejse kommer godt fra start

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

At få nøglerne til sit første hus eller sin første lejlighed er noget helt særligt. Det er et øjeblik man kan se tilbage på med stor glæde og tænke på dengang, hvor historien i det nye hjem begyndte. Det er starten på et helt nyt kapitel, som meget gerne skal blive en succes - også på længere sigt.


Annonce

For at give dig selv den bedst mulige sikkerhed for, at dit boligkøb bliver en succeshistorie, er det en rigtig god ide at få hjælp af en boligadvokat. Boligadvokaten kan gennemgå handlen for dig på forhånd, så du ved præcist, hvad du går ind til, og hvad det kan være nødvendigt at overveje en ekstra gang. Det er surt, først efter handlen er gennemført at opdage, at der er servitutter eller lovgivning, som er til hinder for, at du kan bruge ejendommen til det, du havde drømt om, eller at købsaftalen stiller dig urimeligt dårligt. Med en boligadvokat ved jeres side, kan I fjerne den risiko, så du og din familie få en god start i det hus, der skal være jeres hjem de næste mange år.

En medspiller der kender til boligmarkedet

Flere kan måske gå med den opfattelse, at ejendomsmægleren jo må fungere som en neutral mellemmand mellem køber og sælger, der hjælper alle parter med at få en god aftale på plads. Det er dog ikke helt tilfældet. Det er nemlig sådan, at det er sælger, der betaler salær til ejendomsmægleren. Derfor er ejendomsmæglerens fokus først og fremmest på at skaffe sælger og sig selv så god en aftale som muligt. Det vil desværre ofte kunne ske på bekostning af dine interesser som køber.


Det er derfor vigtigt, at du sørger for tilsvarende at have en rådgiver på din side, som varetager dine interesser. Netop dét er hvad en boligadvokat ér i ejendomshandlen. Hvis du som køber gør brug af en boligadvokat, agerer han modvægt til ejendomsmægleren og sælger. På den måde sikres det, at handlen ender med at være et kompromis mellem interesserne hos både sælger og køber.


Det er vigtig at få en boligadvokat, der kender til det lokalområde, hvor du ønsker at starte dit nye kapitel. På den måde kan du med ro i maven vide, at din boligadvokat kender til de særlige risici og det boligmarked, der er i det område, hvor ejendommen er placeret.

Få tid til det der tæller med et advokatforbehold

Der er rigtig mange ting, der skal på plads, ikke mindst når man køber bolig, men også når man står over for en flytning. Med flyttekasser til op over ørerne og mange store overvejelser og beslutninger er der nok at se til. Det kan derfor være en uoverskuelig opgave at læse alle dokumenterne i handlen og sætte sig ind i alle de juridiske forhold, som knytter sig til en bolighandel.


Du kan hjælpe dig selv et langt stykke ved at få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen, før du skriver under. Advokatforbeholdet sikrer dig en gratis kattelem ud af aftalen, hvis du fortryder, eller din advokat finder noget problematisk i aftaledokumenterne.


Et advokatforbehold fungerer sådan, at handlen først bliver endelig, når din advokat har gennemlæst alle de medfølgende dokumenter og godkendt aftalen. I praksis fungerer det sådan, at når køber og sælger er enige, sendes alle de relevante dokumenter til boligadvokaten, som går det hele igennem. Din advokat tjekker så, at alt er som det skal være, og om der er noget, du bør overveje en ekstra gang. Sammen med din advokat kan du så endeligt afgøre, om du har lyst til at gennemføre handlen, som den er, om der er noget, der først skal ændres, eller om du helt vil trække dig igen.


Med et advokatforbehold kan du helt uden bekymringer købe den ejendom, som du falder for i din boligsøgen. Advokatforbeholdet sikrer dig, at du i en periode bagefter kan komme ud af aftalen igen, hvis den viser sig at være dårligere end først antaget, eller du ender med at fortryde. På den måde kan du og din familie fokusere på dét, der er vigtigt for jer. I kan nyde den spændende proces, som en boligjagt ofte er og have tid til at fokusere på andre ting, så det hele ikke går op i flere timers læsning af diverse dokumenter, der følger med ved boligkøbet.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.