Annonce
Odder

Søren var med til at vinde EM til Danmark: Mormor tog imod, da han kom hjem med guldmedaljen og blev fejret

Søren Broholt Lind var med til at sikre Danmark hold-EM i golf for første gang. Privatfoto
Tager et år mere på college i USA, og så vil han følge i sin brors fodspor og blive professionel i Nordic League.

Odder: Venner, familie, golfkammerater og ikke mindst mormor fejrede det, da Søren Broholt Lind i søndags vendte hjem til Odder. Med sig havde han en guldmedalje fra hold-EM i golf for herrer.

- Det var flot, at de klarede det. Spanien og Frankrig var storfavoritter, og Sverige for den sags skyld. Jeg er stolt, siger Kirsten Broholt, der er mormor til Søren Broholt Lind.

Det var bedsteforældrene, der fik knægtene Søren og hans storebror Rasmus Broholt Lind til at begynde i Odder Golfklub, og deres 79-årige mormor spiller stadig i klubben.

Annonce

- Det er fantastisk at kunne vise hende medaljen, hun er jo også en del af det, siger Søren Broholt Lind.

Det første EM

EM blev spillet i Spanien, og der var 13 hold med. De otte bedste hold gik videre, blandt dem var Danmark, og siden blev det til sejre over Sverige, Belgien og til sidst Frankrig.

- Det var første gang, Danmark vandt EM. Det vidste vi også, da vi gik ind til finalen, så der var ikke så store forventninger. Sådan et holdevent får man ikke lov at spille tit i golf. Det var fedt at kunne spille som hold med fem af mine danske kammerater og repræsentere Danmark. Og det var fedt, at vi kunne tage titlen, siger Søren Broholt Lind.

I kvartfinale, semifinale og finale blev der spillet foursomes om formiddagen og single-matcher om eftermiddagen. Det betyder, at nogle spillere sidder over, men Søren Broholt Lind spillede alle kampe.

De vandt EM:

  • EM-holdet består af
  • August Thor Høst, Odense Eventyr Golf Club
  • Hamish Brown, Aalborg Golf Klub
  • Christoffer Bring, Næstved Golfklub
  • Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian
  • Søren Broholt Lind, Odder Golfklub
  • Frederik Kjettrup, Brønderslev Golfklub
  • Landstræner er Thomas Kiel Larsson

Danmark har før vundet hold-EM for drenge og piger, men det er aldrig lykkedes på seniorniveau.

Annonce

Vil være professionel

- Det blev fejret med lidt cerveza og champagne og en afslutningsceremoni, men vi skulle også nå et fly hjem, siger Søren Broholt Lind.

Han er amatør og ligger omkring nummer 200 på verdensranglisten, men planen er, at han vil være professionel ligesom sin storebror Rasmus Broholt Lind.


Det var fedt at kunne tage titlen.

Søren Broholt Lind


På et tidspunkt gik de på college i USA samtidig. Her kunne de kombinere golfsporten med en uddannelse, og de kunne støtte hinanden, mens de drømte om at blive professionelle.

For et år siden begyndte storebror på den professionelle Nordic League, og Søren Broholt Lind, der er 23 år, vil gøre det samme.

- Rasmus har fået en masse læring og arbejder hårdt. Jeg regner med, jeg skal ud og følge ham, når jeg kommer tilbage efter college om et år. Så skal vi rejse rundt sammen. Det er mange dage, man bruger på golfbanen og rejser frem og tilbage. Jeg savner at være sammen med ham, det giver lidt mere opbakning, siger Søren Broholt Lind.

Han er også klubmester i Odder Golfklub.

- Det er to store titler, men EM slår nok lige at være klubmester, siger Søren Broholt Lind.

Annonce
Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Sport

John Madsen er død

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Horsens

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Horsens

Skabte lang kø på motorvejen: Bil gled i spildt olie og kørte galt

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

20-årig bilist mistede pludselig kontrollen på Havneallé - både hus og bil beskadiget

Annonce