Annonce
Horsens

Søren Reese vender tilbage til Horsens

Søren Reese er ejet af FC Midtjylland, men stopperen spiller denne sæson på en lejeaftale i Esbjerg. Sidste sæson spillede han på leje hos AC Horsens. Arkivfoto: Michael Svenningsen
- Vi kommer med ny energi, og jeg tror 100 procent på, at vi undgår nedrykning, siger den tidligere Horsens-spiller før tirsdagens kamp.
Annonce

Esbjerg: - Vi kommer med ny energi, og jeg tror 100 procent på, at vi undgår nedrykning.

Det siger den tidligere Horsens-spiller Søren Reese før tirsdagens nedrykningskamp på Casa Arena i Horsens.

- Vi leverede en god indsats mod Randers og håber, vi rammer momentum igen i Horsens. Jeg vil i hvert fald ikke sælge kampen for uafgjort. Jeg er aldrig gået på banen og været tilfreds med uafgjort. Vi kommer for at vinde, forsikrer han.

- Jeg har det fint i Esbjerg. Det er en fantastisk klub med gode faciliteter og gode mennesker. Det er en traditionsklub, som hører hjemme i den bedste række. Vi kan nok ikke regne med samme hjælp fra målmanden som mod Randers, men jeg må lige tage en snak med Matej inden kampen...

- Jeg skriver sammen med mange af mine gamle holdkammerater og glæder mig til at hilse på dem igen. Det er en speciel kamp for mig, men så snart kampen kommer i gang, er det en kamp som alle andre, siger han.

Søren Reeses lejekontrakt med Esbjerg udløber efter denne sæson.

- I øjeblikket koncentrerer vi os 100 procent om at undgå nedrykning. Når vi er i sikkerhed, sætter vi os sammen og drøfter fremtiden. Jeg har kontrakt med FC Midtjylland tre år mere, men det er ikke let at komme på hold i FC Midtjylland med Erik Sviatchenko og Alexander Scholz i storform, erkender Søren Reese.

Hans far, den gamle Frederikshavn-keeper Torben Reese følger sønnen over hele landet. Han tager turene fra sin bopæl i Blokhus til de danske stadions, men han er dybt frustreret i øjeblikket, da der ikke må lukkes tilskuere ind, og han må også tage aftenens kamp på tv-skærmen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Sport

HH Elite smed sejren væk i Randers

Annonce