Annonce
Horsens

Søren Bebe lader tangenterne tale med en blandet landhandel

Søren Bebe har i dag base i Sorø på Sjælland, hvor han fortsætter med at bygge på sin karriere som pianist. Søren Bebe Trio har netop udsendt sit seneste album med 10 numre, der blander egne kompositioner med fortolkninger af salmer, viser og klassisk musik. Derudover er han koncertaktiv med andre musikere, udgiver musik til balletverdenen og leger nu også med filmens verden. Arkivfoto: Ditte Valente
Pianist med rødder i Horsens har mange jern i ilden. Nyt album, koncertture og måske filmmusik til Hollywood.

Horsens: Søren Bebe, flittig jazzpianist med rødder i Horsens, har igen ladet fingrene tale på tangenterne.

Fredag landede han og hans trios første album siden 2016 på cd og diverse streamingtjenster. ”Echoes” hedder den 10 numre store samling numre, som Søren Bebe med et grin selv kalder lidt af en blandet landhandel. På den gode måde.

- I forhold til nogle af de tidligere plader er det her mere en blandet landhandel. Det kommer let til at lyde lidt negativt, men det er det ikke, for ”Echoes” har været et mere fælles projekt for os end tidligere, og der er både en salme på, noget klassisk musik og en folkevise, som vi har arrangeret sammen med vores egne numre. Den er mere varieret end vores seneste plade, hvor jeg prøvede at ramme én bestemt tone, så det har været meget sjovt at arbejde på den måde, siger Søren Bebe.

Annonce

- I forhold til nogle af de tidligere plader er det her mere en blandet landhandel. Det kommer let til at lyde lidt negativt, men det er det ikke.

Søren Bebe, pianist

Præget af den nordiske tone

Ud over trioens egne numre, der også indbefatter ét udelukkende improviseret, kan man bl.a. høre gendigtninger af salmen ”Jeg er træt og går til ro” og folkevisen ”Kærlighedstræet”, som Bebe i øvrigt tidligere har udgivet med vokal. Denne gang er nummeret - som alle øvrige på ”Echoes” - instrumentalt.

- Der er noget ved den stil jazz, vi spiller - nordisk jazz, er der nogle, der kalder det - som lægger sig mere op ad vores folkevisetradition end op ad f.eks. amerikansk jazz. Den stil passer bare utrolig godt til de melodier, som jo også er den musiktradition, vi kommer ud af, og den tone, vi bevæger os i, forklarer pianisten om inspirationen fra salmer og viser.

Udgivelsen af ”Echoes” følges op af tre koncerter på Sjælland, hvor Søren Bebe bor i dag. Derudover er der ikke planlagt optrædener med de nye numre, men pianisten, som trådte sine musikalske barnesko i Horsens og siden blev uddannet på konservatoriet i Aarhus, inden han landede på Sjælland, der er hans base for en international karriere, keder sig ikke af den grund.

Måske med i ny stor Hollywood-film

Han turnerer bl.a. med voksende kadence med andre musikere, bl.a. Cæcilie Norby, og han har netop fået en stribe koncerter med Benjamin Koppel i kalenderen. Flere af dem i Jylland.

Derudover fortsætter han med at komponere balletmusik, som bruges af kompagnier over hele verden. Adskillige udgivelser og afspilninger, der tælles i millioner, har gjort Bebe til et kendt navn i balletverdenen, som han ifølge eget udsagn ellers ikke ved meget om.

Filmens verden kender han heller ikke, men ikke desto mindre dukker et af hans balletnumre måske op i en ny, stor Hollywood-actionfilm med Keanu Reeves. Som baggrundstrack i en af scenerne i den tredje ”John Wick”-film, der har premiere 16. maj.

- Jeg finder først ud af, om de har brugt nummeret, når filmen kommer i biografen, for det er sådan en scene, der kan blive ændret i den endelige redigering, så jeg skal ind at se den som en af de første, siger Søren Bebe, som også har musik med i andre film.

Senest er en ungarnsk tv-film om den rumænsk fødte ballerina Eszter Ledán blevet vist med Bebes akkompagnement, og en indisk film om balletdansere fra den del af verden er på vej.

- Det kaldes licensing af musik. Det er et område, der er helt nyt for mig, men jeg vil prøve at dykke ind i det og se, om der er flere muligheder for at komme ud med musikken ad den vej, siger pianisten om et af de musikalske territorier, hvor han gerne vil have en finger med i spillet.

"Echoes" kan høres på et bredt udvalg af streamingtjenester og via bandcamp.

Bassist Kasper Tagel, pianist Søren Bebe og trommeslager Kasper Tagel - alle anerkendte musikere med udgivelser i eget navn i bagagen. I regi af Søren Bebe Trio har de netop udgivet albummet "Echoes". Foto: Nanja Pontoppidan
Annonce
Forsiden netop nu
112

Straksdom til 48-årig mand efter to indbrud

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce