Annonce
Horsens

Søges: Unge med lyst til at blive domsmænd

Horsens Kommune søger lige nu efter folk, der har lyst til at være lægdommere i enten byretten eller landsretten. Især er der mangel på unge mellem 19 og 29 år samt interesserede af anden etnisk herkomst end dansk. For at blive lægdommer kræves det, at man har dansk statsborgerskab. Foto: Søren E. Alwan

Lige nu søger Danske Domstole nye lægdommere fra 2020, og det gælder også i Horsens. Men det kniber med at finde unge samt lægdommere med anden etnisk herkomst, lyder det fra grundlisteudvalget i Horsens Kommune, der står for rekrutteringen.

Horsens: - Man skal have lyst til at sidde med i retten. Nogle sager kan godt gå tættere på end andre, men jeg er ikke skræmt væk. Det er ikke farligt.

Sådan lyder det med et smil fra 73-årige Tove Asmussen fra Horsens, der efter otte år som domsmand ved Retten i Horsens og fire år ved landsretten har solid erfaring som lægdommer og ved, hvad hun taler om.

Ud over sin personlige erfaring er hun også formand for grundlisteudvalget i Horsens Kommune og står dermed i spidsen for at rekruttere nye lægdommere, der skal virke fra 2020 og fire år frem.

Domsmænd og nævninge

En lægdommer er en borger, der medvirker på lige fod med en juridisk dommer i retssager.Lægdommere fungerer enten som domsmænd i straffesager, hvor strafpåstanden er fængsel i op til fire år, eller som nævninger i visse sager, hvor strafpåstanden er over fire års fængsel.

Hvis en tiltalt tilstår, med virker der ikke lægdommere i en straffesag.

Lægdommere medvirker for at sikre, at det ikke kun er juraens synspunkter og opfattelser, der skal være afgørende.

Hver kommune har et udvalg, der hvert fjerde år udpeger et antal "uberygtede" borgere, som skønnes at være egnede og samtidig udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Ud fra kommunernes lister finder landsretterne de kommende lægdommere ved lodtrækning. Bliver man udtaget i lodtrækningen, kan man ikke sige nej til opgaven. Det er et borgerligt ombud, altså en borgerpligt.

Man kan ikke blive domsmand, hvis man er for eksempel ansat ved politiet, er advokat, fængselsbetjent eller præst.

Ca. 10.000 danskere er med til at dømme i sager, som kan føre til fængsel.

Kilde: domstol.dk

Ikke kun politisk aktive

For at mane en udbredt misforståelse i jorden med det samme, skal man ikke være medlem af et politisk parti for at blive lægdommer.

Det var kutyme førhen, men tiderne har ændret sig, understreger Tove Asmussen.

- Tidligere var det udgangspunktet at kigge i de politiske medlemslister og se, hvad der kunne bruges. Men der er færre medlemmer i dag at rekruttere fra, så selvom vi stadig kigger i baglandet, kigger vi også ud, fortæller Tove Asmussen.

Alle kan søge om at blive lægdommer, og selvom der generel er god interesse for hvervet, er der én aldersgruppe, hvor det halter.

- Vi mangler stadig en del unge mellem 19 og 29 år. I Horsens Kommune skal vi bruge 56 personer i den aldersgruppe, heraf seks med anden etnisk baggrund. Status lige nu er, at vi har 33 personer, og af dem er tre med anden etnisk baggrund, fortæller Tove Asmussen.

Skal være danske statsborgere

Lægdommere skal repræsentere et bredt udsnit af befolkningen, både hvad angår alder, køn, beskæftigelse og etnicitet.

Derfor er det vigtigt, at der også sidder folk med anden etnisk baggrund end dansk som lægdommere.

Men det er ikke kun i gruppen 19 til 29 år, at det er svært at finde interesserede med anden etnisk baggrund. Det gælder i alle aldersgrupper. Lige nu mangler der 20 personer med udenlandsk baggrund fra Horsens Kommune.

Derfor opfordrer Tove Asmussen til, at horsensianere med anden etnisk oprindelse melder sig til.

For at blive lægdommer kræves det dog, understreger hun, at man har dansk statsborgerskab.

- Vi vil gerne lige slå et slag for, at man melder sig, opfordrer hun og tilføjer, at udvalget blandt andet planlægger at opsøge uddannelsesinstitutioner i Horsens og fortælle om hvervet.

Skal finde 298 personer

I alt skal Horsens Kommune finde 298 personer inden for kommunegrænsen fordelt på forskellige alder, køn og etnicitet til at stå på grundlisten.

Det er grundlisteudvalget, der gennemgår ansøgerne og i samarbejde med Horsens Kommune vælger ud. Herefter er det landsretterne, der via lodtrækning finder de nye domsmænd fra den endelige liste.

Perioden som lægdommer strækker sig over fire år: fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Begrebet "lægdommer" dækker over enten en domsmand eller en nævning, der medvirker i straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og hvor straffen kan resultere i mere end en bøde.

Horsens Kommune har deadline med sin færdige liste 1. april. Interesserede kan søge frem til midten af marts, oplyser Tove Asmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce