Annonce
Ikast-Brande

Søby Brunkulsmuseum har brygget sin egen øl

Søby Brunkulsmuseum har brygget to Søby-øl. Privatfoto

Søby: Søby Brunkulsmuseum havde til sin første julestue i december besøg af brygmester Mads Jensen, som præsenterede produkter fra Ikast Mikrobryg.

Besøget faldt i god jord, og besøget udviklede sig til et forslag fra Mads Jensen om at brygge en speciel Søby-øl.

Samarbejdet har nu resulteret i hele to Søby-øl, som medlemmer af museets repræsentantskab har givet navn til efter en konkurrence blandt medlemmerne.

Den mørke brownale hedder ”Kulbissen” og er en rigtig bisse på 7,0 procent med sortristet bygmalt tilsat lidt rosin.

Den lyse øl på 4,5 procent er brygget med blandt andet lyngblomster.

- Øllene havde premiere i weekenden, og vi kan allerede mærke en overraskende stor interesse, så vi håber øllene falder i dog smag. I øvrigt har vi også haft besøg af snapse-entusiaster, som arbejder på en snaps destilleret med brunkul, siger formand Jan Svendsen.

Og for at gøre indtagelsen maksimal har museet også investeret i egen gasgrill, som gæsterne kan leje.

I det hele taget har juni budt på hektisk aktivitet med endnu flere gæster end i rekordåret 2018 med 3.300 gæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Horsens IC triumferede i dramatisk topopgør

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce