Annonce
Horsens

Særlig klub mødes i Horsens: 40 sportsvogne på fælles cruise i området

Sportsvogn-klubben MX-5 Club Denmark var i juni på tur i Norge, hvor Kristian Jørgensen tog dette billede. Lørdag har han arrangeret en tur for klubbens medlemmer i Horsens-området, og 40 bilejere har meldt deres ankomst. Privatfoto
En fælles interesse for en særlig Mazda-model bringer lørdag en flok bilentusiaster på fælles køretur fra Ejer Bavnehøj til Horsens.
Annonce

Horsens: 40 sportsvogne fra hele landet samles lørdag for at køre på fælles tur i Horsens-området.

Det fortæller Kristian Jørgensen, Horsens. Han er medlem af klubben MX-5 Club Denmark, og han har arrangeret lørdagens tur.

- Vi er en stor landsdækkende klub, hvor vi medlemmer på skift viser rundt på naturskønne veje, så vi sammen kommer rundt og får oplevet det meste af Danmark, siger han.

Det er bilmodellen, der er fællesnævneren i klubben, nemlig Mazdas to-personers roadster MX-5.

- Den er lavet i forskellige udgaver i 30 år, så der er alt fra nye biler til biler, der nærmer sig 30 år, fortæller Kristian Jørgensen.

Selv er han indehaver af den næstældste model og har været en del af klubben i cirka fem år. Den tæller cirka 800 medlemmer, som repræsenterer cirka 550 biler, fortæller han.

75 medlemmer i 40 biler mødes lørdag formiddag på Ejer Bavnehøj. Herfra ruller de nord om Mossø, forbi Klostermølle, og ad små veje går turen over blandt andet Gedved og Tolstrup til Odder Golfklub, hvor der er kaffepause.

Efter en afstikker nordpå omkring Malling går det igen mod syd via blandt andet Norsminde og Hou, inden der er frokostpause på Alrø. Endelig er der pitstop ved Den Kreative Have i Haldrup, inden turen afsluttes med kaffe i Stensballegård Golfklub.

Den slags ture rundt i landet er på klubbens program hver anden eller tredje uge i sæsonen fra april til oktober, fortæller Kristian Jørgensen.

- Og vi har også internationale sammenkomster. Vi har blandt andet været i Norge, Holland og i Wales, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Horsens-pige udtaget til landsholdet

Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Horsens

HFS er færdig med at eksperimentere

Annonce