Annonce
Odder

Sær-Salon i Odder synger sommeren ind

Odder: Sommeren bliver sunget ind på Centralhotellet fredag 14. juni kl. 18-20.

Arrangementet er en Sær-Salon 8300 - et knopskud af Salon 8300, der har samlet Odderborgere nu tre gange i løbet af foråret med stor succes. Salonkonceptet med en blanding af fællessange, kulturelle indslag, samtale og spisning har vundet genklang, og Sær-Saloner organiseres, når særlige anledninger eller emner presser sig på.

Der vil især blive sunget fra Højskolesangbogen, og sangene introduceres af Steen Rågård, Vibeke Rønsbo, Povl Henningsen og Jørgen Rønsbo, der også ledsager på klaver.

Arrangementet er gratis, og der er mulighed for at købe lidt at spise og drikke undervejs.

Salon 8300 holder nu pause hen over sommeren for at vende tilbage første tirsdag i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce