Annonce
AC Horsens

Sådan slutter AC Horsens' transfervindue: Leje eller korte aftaler er det muliges kunst

Søren Reese er lejet i FC Midtjylland, og stopperen er foreløbig den eneste tilgang. Foto: Morten Pape
AC Horsens har stadig lidt at gøre godt med i forhold til at supplere truppen inden forårets kampe, men der skulle også gerne luges ud i antallet af spillere.

Horsens: AC Horsens har solgt Michael Lumb og har hentet Søren Reese ind.

Det er foreløbig hovedoverskiften på AC Horsens' transfervindue. Der er sket andre ting, men i forhold til startopstillingen er der ikke sket andet af betydning.

Sportschef Niels Erik Søndergård har tidligere meldt ud, at han ikke havde penge at handle for, men der er stadig lidt at gøre godt med.

- Vi har brugt relativt meget af vores spillerbudget, så der bliver ikke tale om, at vi kan købe spillere fri af kontrakter. Hvis vi skal hente noget, bliver det i form af leje eller kontraktfrie spillere, siger Niels Erik Søndergård.

Ifølge Folkebladets oplysninger arbejder AC Horsens i øjeblikket på et par spillere i den kategori,

Her og nu mangler AC Horsens en reservekeeper, og så er der ikke en decideret wingback i venstresiden. Her kunne AC Horsens vælge at ringe til det midtjyske og spørge på den tidligere AC Horsens-spiller Nikolas Dyhr, der stort set ikke fik spilletid i FC Midtjylland i efteråret.

Annonce

Meget stor førsteholdstrup

Men der skal formentlig også spillere ud af AC Horsens' trup. Klubben råder i øjeblikket over en meget stor førsteholdstrup. Til testkampen mod Skive torsdag eftermiddag stillede træner Jens Berthel Askou med to forskellige hold inklusiv en ungdomsspiller som indskifter, og så stod Jannik Pohl, Rune Frantsen, Magnus Jensen og Jacob Buus og kiggede på med skader.

- Vi er i dialog med et par af vores spillere i forhold til, om vi skal forsøge at finde noget, hvor der er større mulighed for spilletid end i AC Horsens, siger Niels Erik Søndergård.

Det kunne være en spiller som Mikkel Qvist, der er tilbage efter er lejeophold.

AC Horsens' problem er, at corona-krisen er ved at sætte sit præg på fodboldklubberne. Pengene er små rundt omkring, og der er ikke meget ved at leje en spiller ud, hvis lejeindtægterne ikke er i nærheden af dække lønudgifterne, så det bliver ingen let øvelse.

AC Horsens' transfervindue

Michael Lumb er solgt til Brøndby.

Peter Therkildsen, der var lejet ud i efteråret, er solgt til Haugesund

Søren Reese er lejet i FC Midtjylland

Michael Lansing er skiftet til Aalesund

James Gomez, der var lejet i 2020, er blevet hentet på en fast kontrakt.

Mikkel Qvist er tilbage efter endt lejeophold i Færøerne.

Jacob Trenskow er stoppet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Gemmer: Jeg burde have scoret

Annonce