Annonce
Danmark

Prisstigning og neutrale pakker: Her er regeringens plan mod rygning

Regeringen vil have færre danskere til at ryge - en ny rygestop-pakke med 10 forslag er især rettet mod de unge. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Regeringen vil stoppe tilgangen af nye rygere med 10 nye initiativer.

1.  

Prisen skal op. En pakke cigaretter skal sættes op med 25 procent over to år, hvis det står til regeringen. En pakke smøger kommer så til at koste en 50'er i 2021.

2.

Neutrale cigaretpakninger skal afløse de cool farver og brands. Det har været en markant succes i fem andre lande, fordi de unge ikke kan kan flashe en bestemt livsstil ved at have et bestemt brand og logo på pakken.

3.

Tobakken skal være usynlig i butikkerne. Alle, der sælger tobak, skal forpligtes til at opbevare varerne, så de ikke er synlige for kunderne.

4.

Øget kontrol. De, der sælger cigaretter, kan vente, at staten vil kontrollere dem ved at sende unge under 18 ud for at forsøge at købe cigaretter.

5.

Hårdere straffe. Hvis butikken bliver taget i at sælge til et barn, klapper fælden, og det bliver med en markant højere bødestraf, end tilfældet er i dag.

6.

Spærring på køb over nettet. Der skal indføres en blokering så man skal bruge NemID for at købe e-cigaretter og andre tobaksvarer på internettet.

7.

Ingen røg under uddannelse. Salg af tobak forbydes på alle uddannelseinstitutioner, ligesom rygning forbydes på alle uddannelsessteder, der har unge under 18 år som elever. I alle folkeskoler skal der være totalt forbud mod rygning i skoletiden. Også uden for skolens område.

8.

Væk med sponsorater. Tobaksindustrien skal ikke have lov til at gøre sig lækker over for unge gennem sponsorater ved festivaler, events og i nattelivet.

9.

Tobaksindustrien skal afskæres fra lobbyisme. Det må gøres sværere for cigaretproducenterne at påvirke lovgivningen, mener regeringen.

10.

Det må ikke smage for godt. Det skal være slut med, at man kan købe e-cigaret-smagsvarianter, der minder om Filur-is eller slik. Der må dog godt være forskellige smage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce