Annonce
Kultur

Sådan klarer kirker sine begravelser og søndage nu

Der er klare retningslinjer for, hvordan blandt andet Klosterkirken håndterer begravelser og bisættelser for tiden. Foto: Morten Pape
Horsens Klostersogn indretter sig i takt med langsom genåbning af landet.
Annonce

Horsens: I Klosterkirken i Horsens kan der p.t. højest være 50 deltagere ved en bisættelse eller begravelse. I Vestre Kapel er tallet 40. På grund af coronakrisen er Hospitalskirken fortsat lukket.

Sådan lyder status fra kirkerne i Horsens Klostersogn i en uge, hvor andre dele af samfundet så småt begynder at åbne op igen, mens coronavirussen stadig plager danskernes hverdag.

Kirkerne holder dermed fast i overholdelse af regeringens retningslinjer, og det kan trods alt lykkes at gennemføre flere kirkelige handlinger - blandt andet det sidste farvel, lyder det i en pressemeddelelse fra sognets præster.

- For at holde sikkerhedsafstand ved højtidelighederne i Klosterkirken skal blomster afleveres og lægges uden for våbenhuset, hvorefter personalet lægger dem ind i kirken. Kirken er åben for den nærmeste familie i god tid, og de øvrige deltagere kan komme ind 5 minutter, før højtideligheden begynder. Vi trykker sangark, som bliver langt på kirkebænkene for at vise, hvor man skal sidde. Efter kisten er båret ud, er der mulighed for at se på blomsterne inde i kirken. Senere bliver blomsterne lagt på graven, som vi plejer at gøre, oplyser præsterne ved Kloster- og Hospitalskirken: Naja Bisgaard Krogh, Ane Heglestad Bjerregaard, Peter Stentoft og Hanne Henriksen

Annonce

Live på nettet søndag og onsdag

De uddyber, at både dåb og vielse kan afholdes nu, men højest med 10 deltagere, og langt de fleste udsætter derfor de kirkelige begivenheder.

- Alle konfirmationer er flyttet til august og september, hvor vi håber situationen er normaliseret, oplyser præsterne, som også fortsat klarer den ugentlige forkyndelse.

Det sker med gudstjenester, der sendes live via Facebook hver søndag kl. 10.30. Derudover sendes såkaldte ”onsdags-tanker” hver onsdag kl. 10. Begge dele kan efterfølgende ses på sognets hjemmeside, www.horsensklostersogn.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce