Annonce
Danmark

Sådan hjælper du til, at mere plastik genanvendes

Kommunikationskonsulent i Dansk Affaldsforening kommer med fem råd til, hvordan forbrugerne kan hjælpe til at mere plastik genanvendes. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.
Når man står med cremefraiche-bøtten i den ene hånd og den udtjente hårbørste i den anden, kan der være tvivl om, hvorvidt det må smides i den samme affaldsspand, selv om begge dele er plastik. Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent ved Dansk Affaldsforening, kommer her med fem forslag til, hvad man kan gøre for, at der er størst chance for, at ens plastikaffald genanvendes.
Annonce

1. Følg kommunens anbefalinger

- Først og fremmest er det en god idé at sortere sit plastikaffald efter kommunens anbefalinger. Der bliver stadig sorteret på cirka otte forskellige måder alt efter, hvor man befinder sig henne i landet. Derfor kan det være en god idé at tjekke op på, hvordan reglerne er i den kommune, man bor i.

2. Sortér så meget som muligt

- Selv om det kan virke uoverskueligt at skulle til at sortere sit plastikaffald, bliver det nemmere med tiden. Vi har længe sorteret glasflasker, papir og batterier. Nu gør vi det uden at tænke over det. Og det er der, vi skal hen med plastikaffaldet. Det kræver tilvænning, men jo mere vi gør det, jo mere naturligt bliver det.

3. Gør opmærksom på lysten til at sortere

- Hvis man er en af dem, der endnu ikke har fået en spand til plastik, kan man køre på genbrugspladsen med sit plastikaffald. Men alternativt kan man kontakte kommunen for at gøre opmærksom på, at man gerne vil sortere plastikaffald.

- Man skal dog være opmærksom på, at det kan komme til at koste flere penge, hvis man også vil af med sit plastikaffald, men det er den situation, vi står i lige nu. Men i takt med, at folk bliver bedre til det, kan det ændre på situationen og dermed også prisen.

4. Glem ikke pantautomaten

- Som almindelige mennesker kan vi også være med til at gøre rigtig meget ved at aflevere vores pantemballage i pantautomaterne. Cirka 90 procent af alle pantflasker bliver afleveret til pant og genanvendt til nye flasker.

- Og som noget nyt er der kommet pant på juice- og saftflasker, så hvis man fra starten er god til at aflevere dem i pantautomaten, hjælper man til, at plastikken herfra også bliver genanvendt.

5. Få arbejdspladsen med

- I dag er det cirka otte procent af alle virksomhederne i Danmark, som sorterer plastik, hvilket står i skarp kontrast til antallet af private husstande, som sorterer plastikaffald. Derfor kan det være en god idé at gøre sin arbejdsplads opmærksom på, at man gerne vil sortere plastikaffald. Kommunerne har dog ikke ansvaret for, at der er nogen, der henter affaldet, så det skal virksomheden selv sørge for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce