Annonce
Horsens

Sådan gik valget lokalt: S og V delte rovet i Horsens Kommune

64 procent af de stemmeberettigede i Horsens Kommune valgte at sætte deres kryds ved valget til Europa-Parlamentet søndag. S eller V blev størst på samtlige 22 afstemningssteder lokalt, mens DF fik en snitter af de helt store. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dansk Folkepartis store valgnedtur blev udnyttet af især Socialdemokraterne og Venstre, der begge oplevede pæn fremgang i Horsens Kommune. V vandt 13 af 22 valgsteder, mens S sejrede i de ni. Socialdemokraterne blev største parti samlet.

Horsens: Nok blev Venstre på landsplan største parti ved søndagens valg til Europa-Parlamentet, men Socialdemokraterne løb med den ære lokalt.

S hentede 24,8 procent af stemmerne i Horsens Kommune, mens Venstre fik 22,6 procent. Begge partier gik knap fem procentpoint frem i forhold til valget i 2014.

Dansk Folkeparti blev også i Horsens og omegn valgets store taber. 31,6 procent af stemmerne i 2014 blev til 14,1 procent denne gang - en politisk lammer af de helt store.

De frafaldne DF'ere dryssede ud over en række partier lokalt: Foruden S og V var der pæne valg til Radikale og SF. Enhedslisten og Alternativet var med for første gang og hentede henholdsvis 4,6 og 2,2 procent af stemmerne i Horsens Kommune. Deres indtog på EU-scenen kostede ikke uventet for Folkebevægelsen mod EU, der i Horsens Kommune mistede mere end halvdelen af opbakningen.

Socialdemokratiet og Venstre var de to største stemmeslugere på samtlige 22 lokale valgsteder. V var størst 13 steder, S løb med palmerne på ni valgsteder.

Socialdemokratiet står generelt stærkest i Horsens, mens Venstre vinder i oplandsbyerne. Det billede blev ikke ændret ved søndagens valg.

Annonce

Sådan gik valget i Horsens Kommune

Nøjagtig 64 procent lød søndagens stemmeprocent på i Horsens Kommune - en smule under landsgennemsnittet.

40.708 stemte, 620 af dem var blanke, mens 110 var ugyldige.

Socialdemokraterne fik 24,8 procent af stemmerne lokalt, mens Venstre fik 22,6, og netop S eller V blev størst på samtlige 22 afstemningssteder i Horsens Kommune:

Her vandt Socialdemokraterne:

  • Sønderbro (2555 stemmer afgivet i alt): S 34,5 procent
  • Midtbyen (3960 stemmer): S 22,7
  • Forum (2512 stemmer): S 27,8
  • Torsted (2857 stemmer): S 25,4
  • Sundparken (638 stemmer): S 33,7
  • Vestbyen (2497 stemmer): S 28,8
  • Endelave (125 stemmer): S 34,2
  • Dagnæs (4622 stemmer): S 28,8
  • Egebjerg (1651 stemmer): S 25,4

Her vandt Venstre:

  • Lund (1487 stemmer): V 27,3
  • Stensballe (3772 stemmer): V 29,6
  • Brædstrup (2273 stemmer): V 30,1
  • Sdr. Vissing (626 stemmer): V 24,4
  • Gedved (1437 stemmer): V 22,5
  • Søvind (971 stemmer): V 29,1
  • Hatting (1598 stemmer): V 28,9
  • Højvangen (2055 stemmer): V 26,5
  • Nim (924 stemmer): V 29,4
  • Østbirk (1764 stemmer): V 30,0
  • Hovedgård (1704 stemmer): V 24,5
  • Tønning-Træden (419 stemmer): V 24,0
  • Sejet (261 stemmer): V 25,7

Højeste stemmeprocent: Endelave 85,6

Laveste stemmeprocent: Sundparken 49,4

Bock trak ikke det store

Mette Bock fra Stensballe var største lokale navn på stemmesedlerne, men Liberal Alliances spidskandidat kom ikke ind, og hun væltede ikke just afstemningsstederne lokalt.

Liberal Alliance fik 4,4 procent af stemmerne i Horsens Kommune - en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til 2014 - og på hjemmebanen i Stensballe satte hver 10. vælger kryds ved enten Mette Bock eller hendes parti.

De personlige stemmetal er ikke talt op i skrivende stund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];