Annonce
Horsens

Sådan fungerer delebil-koncept

Søren Skov Bording udgør en tredjedel af den trio, der står bag Tadaa! Han er 37 år og uddannet ingeniør inden for forretningsudvikling ved Aarhus Universitet. Pr-foto
HORSENS - Grundtanken bag Tadaa! er, at alle skal have adgang til en bil. Man behøver ikke selv eje den, og for nogle mennesker er det forskelligt, hvor ofte de har brug for at have en bil.

Derfor giver det mening at have en delebilsordning på abonnement, mener folkene bag Tadaa!, som tilbyder fire forskellige abonnementspakker, der giver forskellige mængder tid med bilen.

De henvender sig til faste brugerfællesskaber som f.eks. de studerende på VIA i Horsens og på sigt også beboere i lokale boligforeninger, der får tilbudt at deles om en elbil, ligesom de får tilbudt medlemskab af antenneforening og nøgle til vaskekælderen.

Man booker en elbil via nettet eller en smartphone-app, som man også bruger til at låse bilen op og starte den. Der er ingen nøgle. Bilen skal efter brug stilles tilbage til en ladestander ved VIA i Horsens.

Den kan ikke afleveres andre steder.

Tadaa! er ejet af Insero-koncernen, der sigter mod at være frontløber inden for intelligent styring af energi og mobilitet. Insero har bl.a. udviklet en såkaldt smart grid service, der gør det muligt at integrere elbilerne intelligent med elnettet, og derigennem øge anvendelsen af grøn energi.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

OK-tank udvider med endnu en vaskehal

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce