Annonce
Erhverv

Sådan er Smash-åbning forløbet - nu planlægger indehavere at bygge flere baner

Smash-indehaverne Martin Ravn, Asger Ravn og Lasse Damgaard åbnede 5. marts Horsens' indtil videre første padelcenter. Fra centret på Fuglvangsallé fortæller de tre indehavere, at der nu er kommet gang padel og baner - og ikke mindst i stedets mødelokale og loungeområde. Foto: Line Kyed
Onlinebookinger og en telefon, der ringer 10-15 gange dagligt. Der er nu kommet gang i Smash padelcenter på Fuglevangsvej, der også barsler med at udvide centret inde og ude.

Horsens: Lasse Damgaard, Asger Ravn og Martin Ravn kan ånde lettet op.

De tre herrer har måttet se deres åbningsplaner af padelcentret Smash på Fuglevangsvej blive udsat ad flere omgange.

Først hed åbningsdatoen 8. januar, men blev ændret til 5. marts - på grund af en række muligheder for at opgradere forholdene af centret mere end hidtil antaget, lød det fra indehaverne.

Annonce

Centret nåede dog kun at holde åbent i to dage, inden Statens Serums Institut beordrer Horsens Kommune til at lukke Sønderbro Sogn ned på grund af for højt smittetryk. Derefter gik der syv dage, og så var den god nok. Smash kunne åbne og har været det lige siden.

- Vi er endelig kommet i gang, men vi har slet ikke haft tid til at nyde det endnu og lige klappe os selv på skuldrene. Vi har ikke fået sagt til os selv og hinanden "vi gjorde det - det er et fedt center, og nu er det åbnet", siger Martin Ravn, der udover at være medindehaver af det nyåbnede Smash og politisk engageret som borgmesterkandidat for Venstre, også netop har åbnet firmaet Fotoravn.

20 meter mere og udendørs

Smash har til huse i det 1800 kvadratmeter store lokale af tømrer- og elementfirmaet A/S Nortvig. Her er der syv en halv meter til loftet og stedet er dermed, ifølge indehaverne, særdeles velegnet til netop padel-spil.

Derudover er planen at lægge yderligere 20 meter til Smash, der i dag har fire doublebaner og en singlebane. Udvidelsen skal ske ved at vælte den ene endevæg. Planen er at etablere en yderligere single- og doublebane.

Padel-tennis hedder bare padel

  • Padel-tennis hedder faktisk bare padel, men man brugte navnet padel-tennis, da sporten blev introduceret i Danmark og på det tidspunkt var ukendt for mange.
  • I grove træk er det 80 procent tennis og 20 procent squash. Der spilles som udgangspunkt to mod to, og det foregår på en bane, der er 10 gange 20 meter med et net til at adskille de to banehalvdele. Banen har desuden vægge - i bagenden og noget af siderne er det i glas, resten er metalgitter.
  • Padel er nemmere og mindre krævende end andre ketchersportsgrene.
  • Mange danskere kender padel fra ferier i Spanien, hvor det er den næststørste sportsgren efter fodbold.

Med tiden skal der også være mulighed for at spille udenfor.

Den del forventer de tre kompagnoner bliver realiseret i foråret 2022. Opstarten er gået godt, og der er et stort marked for padel, vurderer de.

Annonce

80 timer hver

I Smash har de fået indrettet et kontor ved indgangen. Lasse Damgaard, lærer på Østerhåbskole og medejer af et vikarbureau sammen med Asger Ravn, er idémageren bag padelcentret.

Parløbet med de to øvrige kompagnoner synes at behage ham. Han siger om den travle opstart:

- Jo mere i system, vi får sat tingene  og arbejdsgangene, jo mere tid får vi til at kunne nyde vores nye center.

Asger Ravn og Lasse Damgaard har allerede mærket, at det ikke er lige nu, de kan geare ned på bemandingen, der primært består af de tre indehavere selv.

- Martin blev forleden nødt til at gå i isolation, da han havde været i nærkontakt med en coronasmittet. På den uge, hvor han ikke kunne komme i Smash, arbejdede Asger og jeg 80 timer hver i centret, fortæller Lasse Damgaard.

Annonce

Også for kvinder

Målet for de tre indehavere er at få flest mulige til at spille padel.

Lige nu er det primært mænd, der griber til padlen. Men der er også potentiale i kvinder, vurderer de tre indehavere, der har holdt deres første event rettet mod det kvindelige publikum, "Padel og rosé", og planlægger flere af samme slags.

Fra Smash-centrets 200 kvadratmeter store lounge-område, der er hævet over stedets indtil videre fem padelbaner, kan man slappe af, nyde en forfriskning, se tv og spille spil. Der er også i den ene ende af loungen et rum med Formel 1-simulatorer, fortæller Martin Ravn og Asger Ravn. Foto Line Kyed

- Det er ikke udelukkende en mandesport. Det er for alle aldre og for begge køn. Padel er sjovt, og man skal se det som noget a la bowling - altså underholdning, som man kan tage hele familien med til, ligesom man kan tage et spil med en veninde, kammerat eller en kollega, forklarer Asger Ravn, der er Martin Ravns nevø.

Forbund forventer: - Antallet af padelbaner i Danmark vil runde 350

Dansk Padel Forbund forventer, at antallet af padelbaner i Danmark vil runde 350 styk ved udgangen af 2021.

Der kom langt flere padelbaner i Danmark i 2020. Her er et overblik over antallet af baner siden 2007. 

2020: 203

2019: 99

2018: 32

2017: 20

2016: 14

2015: 12

2014: 8

2013: 8

2012: 7

2007: 1

Pt. er 81 procent af de, der dyrker padel-spil, mænd. Men spillet er også egnet til kvinder og børn, fortæller Dansk Padel Forbund.

I de køligere måneder er der mere gang i indendørssport, og lige nu er centret inde i dets lavsæson. Alligevel oplever Smash dagligt, at banerne bliver booket.

Der er også en voksende interesse for at booke et mødelokale i centret, fortæller Asger Ravn.

- Telefonen ringer lige nu i gennemsnit 10-15 gange om dagen. Det er netværksgrupper og firmaer, der ønsker at kombinere deres netværksarrangementer og virksomhedsdage med fysisk aktivitet, siger han, mens Martin Ravn supplerer:

- Vi har derudover fået tre firmaer ind, der har betalt for at have baner til rådighed til deres medarbejdere et par gange om ugen, fortæller Martin Ravn, der er sikker på, at padelspillet er noget for folk i og omkring Horsens.

- Det passer bare rigtigt godt til Horsens. Motion med nydelse kan noget, siger han og understreger det nye centers fordele.

- Vi har som et af de eneste padelcentre herhjemme omklædning og en stor lounge på 200 kvadratmeter, hvor man kan købe drikkevarer, fadøl med videre, og blandt andet spille bordfodbold, dart og køre Formel 1 på simulator.

Annonce

90 procent padel

Men først og fremmest skal 90 procent af stedets aktivitet være padel, understreger. Loungeområdet skal være med til at trække folk til, og i den kategori har centret for øvrigt købt rettighederne til at kunne vise samtlige EM-kampe.

På sigt skal Smash kunne holde åbent uden bemanding i ydertids-punkterne. Indtil det bliver en mulighed, har tre-teamet netop ansat to medarbejdere på timebasis til at aflaste de tre indehavere.

Alle tre indehavere har op til flere gange spillet på banerne. Det er sjovt, underholdende, og man mærker hurtig fremgang, siger de samstemmende om det firma og det tilbud, de håber på at kunne leve af på sigt. Foto: Line Kyed
Mødelokalet i Smash har efterhånden været i brug nogle gange siden åbning, og der er daglig efterspørgsel via telefon på Smash-aktiviteterne, heraf på stedets mødelokale, fortæller indehaverne. Foto: Line Kyed
Meningen er, at Smash med tiden vil kunne være ubemandet i tidsperioder uden for højsæson. Men indtil videre foreskriver corona-situationen og krav om coronapas og negativ test ved entré, at centret er bemandet. Foto: Line Kyed
Martin og Asger Ravn fortæller, at de i loungeområdet har købt rettighederne til at kunne vise samtlige EM-kampe. Foto: Line Kyed

Dansk Padel Forbud: - Her ligger Danmark internationalt set

Dansk Padel Forbund i 2020 selv været i gang med at indsamle data fra de største padelnationer i verden.

Det fortæller de i en pressemeddelelse.

- Vores vurdering er, at der spilles padel i omkring 50 af verdens lande, siger forbundet, der ikke har kunnet få oplyst tal fra Mexico og Uruguay, som de mener, godt kunne have blandet sig på nedenstående liste. 

De største lande målt på antal baner ser således, ifølge Dansk Padel Forbund, ud:

Spanien: 11.500 baner.

Argentina: 8000 baner.

Italien: 975 baner.

Sverige: 747 baner.

Frankrig: 650 baner.

Brazilien: 500 baner.

Portugal: 400 baner.

Belien: 378 baner.

Holland: 372 baner.

Chile: 300 baner.

Paraguay: 230 baner.

Danmark: 150 baner.

Finland: 130 baner.

Storbrittanien: 69 baner.

Tyskland: 62 baner.

Grækenland: 41 baner.

Norge: 36 baner.

Japan: 26 baner.

Australien: 20 baner.

Annonce
Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Sport

Malte Kiilerich er blevet en profil i forsvaret

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Sport

John Madsen er død

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Annonce