Annonce
Horsens

Sådan er 891 nye skolebørn fordelt rundt i Horsens Kommune

Første skoledag på Horsens Byskole i 2017. Foto Michael Svenningsen
Der var med garanti sommerfugle i maven, da de knap 900 forventningsfulde 0.klasseselever tog hul på livet som skoleelever mandag morgen i Horsens.

Horsens: Bevæbnet med spidsede blyanter, funklende nye skoletasker og nerverne uden på tøjet kunne 891 nye skoleelever mandag træde ind i 42 forskellige klasselokaler fordelt på 20 forskellige skoler i Horsens Kommune. Nu venter der mindst ni år forude, og skolechefen i Horsens Kommune, Flemming Skaarup, har glædet sig over at byde de mange nye elever velkommen ind i et nyt og lærerigt fællesskab.

Siden 2008 har Horsens Kommune arbejdet med konceptet den røde tråd, hvor børnene starter i førskole fra 1. maj og allerede fra årsskiftet har ugentlige besøg på den skole, som de senere skal gå på.

Derfor er skolen heller ikke helt ny, når den store dag kommer. Alligevel kan overgangen fra børnehave til skoleelev være en stor mundfuld, og skolechefen forsikrer, at alle er på tæerne og yder deres ypperste for at give de nye elever den bedste start i skolen.

- Lærere, pædagogerne og lederne på skolerne gør en kæmpe indsats både på første skoledag, men også i dagligdagen for vores elever og for at fremme deres læring, trivsel og personlig mestring, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce