Annonce
Debat

Sådan blev jeg integrationsparat

På kant:Jeg var lidt nervøs for at flytte fra en middelstor jysk provinsby til en lille landsby på Fyn. Tænk pludselig at være fremmed i et fremmed land! Er jeg i det hele taget integrationsparat? Hvad med sproget, kulturen - ja, de indfødte i det hele taget? Ville jeg nogensinde blive accepteret? Og ville jeg selv finde mig til rette?

Jeg er vokset op som europæer i Tanzania og dansker på svensk kostskole. Ville jeg også kunne slå rod i den sydfynske muld?

Mine bekymringer blev gjort til skamme allerede en time efter, at jeg ankom med kone og flyttelæs. Genboen kom over med en blomst og ønskede os velkommen. Kort efter kom en kvinde og inviterede min kone på kaffe. Og da jeg gik en tur på stranden, faldt jeg i snak med en mand, som inviterede mig til at spille med i sin rockgruppe.

Så var jeg integreret!

Jeg fandt ud af, at jeg blev integrationsparat i samme takt, som jeg blev budt velkommen. Nu får jeg den ene invitation efter den anden. Fredagsbajer på kroen. Fællesspisning hver 14. dag. Og et væld af foreninger, jeg kan blive medlem af.

I dag føler jeg mig ganske godt integreret. Det skyldes først og fremmest landsbyens indbyggere. Det kræver nemlig blot en smule imødekommenhed for at fremmede føler sig velkomne.

Annonce
Svend Løbner
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

Annonce