Annonce
Skanderborg

Så slemt er det: Letbanen har for stort 'gab' på 15 perroner

Ejvind Mortensen kom aldrig med til indvielsen i Odder, for han kunne ikke komme om bord i hverken det ene eller det andet letbanetog. Nu frygter han, at Aarhus Letbanen ikke har råd til én gang for alle at løse problemet. Foto: Morten Pape

Letbanen indrømmer, at der er problemer med tilgængeligheden på hovedparten af perronerne på strækningen Aarhus-Odder.

ØSTJYLLAND: Problemet med letbanetog, som ikke holder tæt nok på perronen, er større end hidtil antaget: På over halvdelen af perronerne på strækningen Aarhus-Odder er der for stort et "gab".

Det fremgår af et referat fra et møde i Aarhus Letbanes Råd for Tilgængelighed.

Her skriver Aarhus Letbane, at kun 14 af 29 perroner på Odderbanen har fuld tilgængelighed. På resten - 15 perroner - har mennesker i kørestol problemer med at komme om bord.

Det skal laves om så hurtigt som muligt, mener formanden for Handicaprådet i Odder, Hanne Westergaard. I et læserbrev i dagens avis anmoder hun indtrængende letbanen om, at alle stoppesteder mellem Odder og Grenaa gøres fuldt tilgængelige nu, så det bliver muligt for kørestolsbrugere, folk med rollator, klapvogne med videre at gøre brug af letbanen i fuldt omfang. - Letbanen har promoveret sig igennem længere tid ved at oplyse, at Letbanen ville være fuldt tilgængelig - for alle, skriver Hanne Westergaard.

Hun er ikke imponeret af de "løsningsmodeller", letbanen har været fremme med.

Annonce

Syltekrukke?

- Letbanen vil nu nedsætte en fokusgruppe, og gruppen skal i 2019 indstille til Letbanen, hvordan tilgængeligheden kan løses, hvorefter letbanen overvejer løsningen. Det minder om en syltekrukke, skriver Hanne Westergaard.

Hun vil have handling fra letbanens side nu og her. - Handicaprådet i Odder håber, at Letbanen vil sætte alt ind på, at en midlertidig løsning med en mobilrampe og assistance fra letbaneføreren gennemføres nu med det samme, og at Letbanen fremskynder en permanent løsning så hurtigt som overhovedet mulig. Man skulle jo synes, at teknikerne har haft tid nok tid at løse problemet, mener Hanne Westergaard.

Letbanen: Ingen syltekrukke

Synspunktet møder fuld opbakning hos Ejvind Mortensen, som var repræsentant for Handicaprådet i Odder i Letbaneudvalget For Tilgængelighed.

Da han mødte op til letbaneindvielse lørdag 8. september, kunne han ikke komme om bord i vognen, hvor indvielsen fandt sted. Der var for stor højdeforskel mellem tog og perron.

Det gik ikke bedre, da Ejvind Mortensen ville med på gratis prøvetur til Odder fra en anden perron. Der var gabet for stort, så han heller ikke der kunne komme om bord.

- Jeg kan godt være lidt bange for, at letbanen ikke har penge til løse problemet, siger han.

Århus Stiftstidende har stillet letbanen en række spørgsmål i sagen. Af de skriftlige svar fremgår det, at det ikke er Aarhus Letbanes opfattelse, at der er tale om en "'syltekrukke":

- Sammen med Midttrafik nedsætter vi en fokusgruppe bestående af repræsentanter fra organisationer med syns- og bevægelseshandicaps. Invitationerne er sendt ud, skriver Letbanen.

Planen er, at fokusgruppen også snart skal teste tilgængeligheden på strækningen til Grenaa.

- Sammen med Fokusgruppen vil Midttrafik og Aarhus Letbane undersøge, hvordan gabene kan overkommes. Mulige løsninger skal vurderes i forhold til omkostninger og påvirkning af køreplanen, forklarer letbanen.

Bange anelser

Og så er vi tilbage ved Ejvind Mortensens bange anelser: Handler der her i virkeligheden om, at Letbanen ikke har råd til at få løst problemet?

Letbanen forklarer, at det ville være meget dyrt at løse problemet 100 procent.

- I givet fald skulle man rette kurverne ud og placere perronen et andet sted. Det vil være en meget dyr løsning - sandsynligvis et større trecifret millionbeløb. I mange byer vil man formentlig slet ikke ønske at flytte eksisterende stationer, mener Aarhus Letbane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgerforslag: Nej til gensidig forsørgerpligt

Læserbrev: Alternativet mener, at alle regler om gensidig forsørgerpligt skal fjernes. Man skal som syg ikke tvinges til enten at leve alene eller i ydmygelse ved at være økonomisk afhængig af sin partner. Vi synes, det er glædeligt at se endnu et borgerforslag få over 50.000 underskrifter og vil gerne sige tak til dem, der har stillet det, og til alle dem, der har skrevet under på et så vigtigt forslag. Onsdag kommer forslaget til 1. behandling i Folketinget. Reglen om gensidig forsørgerpligt er fra 1926 og forældet. Den skulle beskytte den hjemmegående hustru og børnene mod, at manden brugte sin løn uden for husstanden. Jeg forstår faktisk ikke, at der findes gensidig forsørgerpligt i et samfund, som økonomisk i 2019 er baseret på, at to eller flere mennesker i en husholdning har to indkomster. Et samfund, hvor vi lever selvstændige liv og har hvert vores cpr-nummer, og hvor vi har ret til selvstændigt at kunne råde over hvert vores liv. Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, at vi i vores såkaldte rige samfund straffer handicappede, syge og ældre mennesker økonomisk, fordi de har fundet kærligheden og ønsker at dele deres hverdag med et andet menneske eller en familie. Ikke nok med at disse mennesker ofte socialt og mentalt føler sig som en stor byrde over for deres raske partner, børn mm., fordi de er varigt syge. De skal også føle sig som en klods om benet på deres partner, fordi de nu er en økonomisk byrde og ikke kan bidrage til familiens fælles underhold, og fordi de skal gå tiggergang for at kunne dække deres egne udgifter til f.eks. medicin og behandlinger. Hvordan kan et demokratisk land, som bryster sig af at være en velfærdsstat og have et sikkerhedsnet for alle syge og svage, stadig lade denne utidssvarende lov bestå? Der er ikke nogen økonomisk beregning på, hvad det koster at afskaffe gensidig forsørgerpligt. Jeg vil dog her argumentere for, at der er meget at spare - økonomisk og menneskeligt. Man kan forestille sig, at det ville hjælpe på den store boligmangel, når flere mennesker vælger at bo sammen. Udbetaling Danmark skal ikke bruge ressourcer på at lave beregninger flere gange årligt for at få modregninger for ægtefælles/samboendes indkomst til at gå op. Kommuner skal ikke indhente lønsedler og beregne, hvad en ægtefælle kan få i kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse og pension. Ensomheden vil falde. Mange ældre er ensomme, hvilket koster samfundet ca. otte mia. kr. hvert eneste år. Flere ældre kan blive længere i eget hjem. I dag tør ældre ikke risikere at blive betragtet som samboende ved at have en ven, de deler oplevelser, mad eller rejser med grundet forsørgerpligten. Man behøver nemlig ikke fysisk at bo sammen for at være omfattet af den gensidige forsørgerpligt. Vi håber inderligt, at alle partierne vil støtte forslaget.

Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce