Annonce
Skanderborg

Så slemt er det: Letbanen har for stort 'gab' på 15 perroner

Ejvind Mortensen kom aldrig med til indvielsen i Odder, for han kunne ikke komme om bord i hverken det ene eller det andet letbanetog. Nu frygter han, at Aarhus Letbanen ikke har råd til én gang for alle at løse problemet. Foto: Morten Pape

Letbanen indrømmer, at der er problemer med tilgængeligheden på hovedparten af perronerne på strækningen Aarhus-Odder.

ØSTJYLLAND: Problemet med letbanetog, som ikke holder tæt nok på perronen, er større end hidtil antaget: På over halvdelen af perronerne på strækningen Aarhus-Odder er der for stort et "gab".

Det fremgår af et referat fra et møde i Aarhus Letbanes Råd for Tilgængelighed.

Her skriver Aarhus Letbane, at kun 14 af 29 perroner på Odderbanen har fuld tilgængelighed. På resten - 15 perroner - har mennesker i kørestol problemer med at komme om bord.

Det skal laves om så hurtigt som muligt, mener formanden for Handicaprådet i Odder, Hanne Westergaard. I et læserbrev i dagens avis anmoder hun indtrængende letbanen om, at alle stoppesteder mellem Odder og Grenaa gøres fuldt tilgængelige nu, så det bliver muligt for kørestolsbrugere, folk med rollator, klapvogne med videre at gøre brug af letbanen i fuldt omfang. - Letbanen har promoveret sig igennem længere tid ved at oplyse, at Letbanen ville være fuldt tilgængelig - for alle, skriver Hanne Westergaard.

Hun er ikke imponeret af de "løsningsmodeller", letbanen har været fremme med.

Annonce

Syltekrukke?

- Letbanen vil nu nedsætte en fokusgruppe, og gruppen skal i 2019 indstille til Letbanen, hvordan tilgængeligheden kan løses, hvorefter letbanen overvejer løsningen. Det minder om en syltekrukke, skriver Hanne Westergaard.

Hun vil have handling fra letbanens side nu og her. - Handicaprådet i Odder håber, at Letbanen vil sætte alt ind på, at en midlertidig løsning med en mobilrampe og assistance fra letbaneføreren gennemføres nu med det samme, og at Letbanen fremskynder en permanent løsning så hurtigt som overhovedet mulig. Man skulle jo synes, at teknikerne har haft tid nok tid at løse problemet, mener Hanne Westergaard.

Letbanen: Ingen syltekrukke

Synspunktet møder fuld opbakning hos Ejvind Mortensen, som var repræsentant for Handicaprådet i Odder i Letbaneudvalget For Tilgængelighed.

Da han mødte op til letbaneindvielse lørdag 8. september, kunne han ikke komme om bord i vognen, hvor indvielsen fandt sted. Der var for stor højdeforskel mellem tog og perron.

Det gik ikke bedre, da Ejvind Mortensen ville med på gratis prøvetur til Odder fra en anden perron. Der var gabet for stort, så han heller ikke der kunne komme om bord.

- Jeg kan godt være lidt bange for, at letbanen ikke har penge til løse problemet, siger han.

Århus Stiftstidende har stillet letbanen en række spørgsmål i sagen. Af de skriftlige svar fremgår det, at det ikke er Aarhus Letbanes opfattelse, at der er tale om en "'syltekrukke":

- Sammen med Midttrafik nedsætter vi en fokusgruppe bestående af repræsentanter fra organisationer med syns- og bevægelseshandicaps. Invitationerne er sendt ud, skriver Letbanen.

Planen er, at fokusgruppen også snart skal teste tilgængeligheden på strækningen til Grenaa.

- Sammen med Fokusgruppen vil Midttrafik og Aarhus Letbane undersøge, hvordan gabene kan overkommes. Mulige løsninger skal vurderes i forhold til omkostninger og påvirkning af køreplanen, forklarer letbanen.

Bange anelser

Og så er vi tilbage ved Ejvind Mortensens bange anelser: Handler der her i virkeligheden om, at Letbanen ikke har råd til at få løst problemet?

Letbanen forklarer, at det ville være meget dyrt at løse problemet 100 procent.

- I givet fald skulle man rette kurverne ud og placere perronen et andet sted. Det vil være en meget dyr løsning - sandsynligvis et større trecifret millionbeløb. I mange byer vil man formentlig slet ikke ønske at flytte eksisterende stationer, mener Aarhus Letbane.

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Renosyd: Vi ønsker fuld gennemsigtighed og åbenhed om vores indsamling af plast til genanvendelse

Læserbrev: Skanderborg og Odders borgere er gode til at sortere affald. I 2018 indsamlede Renosyd 800 ton plast fra de lokale husholdninger, og langt det meste er genanvendt. Vi bliver også forfærdede over billederne af store plastbjerge i Malaysia, og det er relevant at spørge sig selv, hvor plasten fra Skanderborg og Odder bliver af. Når vi beder borgerne om at sortere affald, skal det give mening. Renosyd ønsker fuld gennemsigtighed og åbenhed om vores indsamling af plast til genanvendelse, også på de områder, hvor det er vanskeligt. I Skanderborg og Odder sorterer borgerne emballage af hård plast i en beholder derhjemme. Alt andet plast kan de aflevere i fem forskellige containere på genbrugspladserne. På vores hjemmeside fortæller vi, hvad der sker med den plast, vi samler ind. Der er ingen grund til at skabe tvivl om vores ansvar for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Vi vil gerne tale om udfordringerne og dilemmaerne. Lad os bare nævne tre: Kommuner og affaldsselskaber sender opgaver i udbud. Det gælder også plast, der skal sorteres og oparbejdes til genanvendelse. Ingen danske virksomheder byder ind, og der findes ikke anlæg i Danmark, der kan genanvende det blandede emballageplast fra husholdninger. Renosyd indsamler 800 ton plast om året. Selv om det kan lyde af meget, er det en meget lille mængde, og muligheden for at følge vores plast til det yderste led er meget begrænset. Plasten fra Skanderborg og Odder bliver blandet med plast fra andre kommuner, allerede inden det har forladt Danmark. Der er meget plastemballage, der slet ikke kan genanvendes. Hvordan skal borgerne kunne se forskel på den gode plast, der er egnet til genanvendelse, og den dårlige plast, som vi helst ville udnytte til energi i vores affaldsenergianlæg i Skanderborg? Vores svar er, at det skal de ikke. Det er vores ansvar. Borgerne skal fortsætte med at sortere plast, fordi det giver mening at spare ressourcer og skåne miljøet. Renosyd skal nok tage sig af det på bedste vis. Sortering og indsamling af plast er blot ét led i værdikæden til bedre genanvendelse af plast. For at komme i mål er der behov for udvikling og bedre styring i alle led i kæden. Vi har derfor med glæde konstateret, at vores nye miljøminister, Lea Wermelin, nu har bragt problemerne op på EU-niveau. Renosyd fortsætter arbejdet med at øge indsamlingen af plast. Vi samarbejder med en lang række private firmaer, og vi samarbejder på tværs af kommuner og affaldsselskaber med det samme mål for øje: at sikre den bedst mulige genanvendelse af plast. (Forkortet, red.)

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce