Annonce
Østjylland

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Pas på når du sælger varer gennem Den Blå Avis. Selv om der tikker en sms ind, der lover, at pengene bliver overført i morgen, risikerer du at stå tilbage med en lang næse. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

EGÅ: Det var en ofte set fremgangsmåde, der torsdag aften lokkede en 57-årig kvinde fra Egå til at udlevere en bærbar computer til en ung mand. Computeren var sat til salg for flere tusinde krone på Den Blå Avis og kvinden troede, hun havde solgt den til den unge mand - i virkeligheden var hun blevet snydt ved hjælp af en velkendt metode.

Efter hun havde indrykket annoncen i Den Blå Avis, blev hun kontaktet på nettet af en mand, der ville købe computeren, og de aftalte, at han skulle komme forbi og hente den.

Da den unge mand ankom, bad han kvinden om hendes kontooplysninger, og tastede noget ind på sin telefon, hvorefter han fortalte, at pengene nu var overført. Straks derefter fik kvinden en sms med Danske Bank som afsender, hvor der stod, at der var overført penge til hendes konto, som ville være tilgængelige dagen efter.

Hun gav derfor computeren til manden, i den tro, at alt var i den skønneste orden. Dagen efter kunne hun dog konstatere, at pengene aldrig var gået ind, og at der havde været tale om en falsk sms.

Annonce

Gode råd fra politiet

Østjyllands Politi har fået flere anmeldelser om lignende fremgangsmåde.

Politiet råd lyder derfor: Bed om betaling via mobilepay eller kontanter, når du sælger varer, og udlever ikke varen, før du er sikker på, at du har fået pengene.

”Køberen” i denne sag beskrives som:

  • Dansk af udseende, lys hud.
  • Ca. 18 år.
  • Ca. 178 cm høj, spinkel.
  • Sort, kort hår.
  • Iført lysegrå joggingbukser, hvide sneakers og en tynd, mørk dynejakke.
  • Havde acne i ansigtet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce