Annonce
Debat

Så ringe er det altså heller ikke at være ældre

Pensionister: I en kronik 28. juni skriver Johan Rosenring om behovet for et økonomisk løft for de pensionister, som kun har folkepensionen at leve af.

Uden at påstå, at folkepensionen giver mulighed for et liv i sus og dus, så viser der sig dog et noget mere nuanceret billede, når de faktiske tal kommer på bordet, som også i sin tid med "Fattig-Karina".

Det kan gøres ved at sammenligne to personer: A, der er pensionist og ikke har andre indtægter end sin folkepension - og B, som er lønmodtager, medlem af fagforening og A-kasse og som har 27 km til sin arbejdsplads. Begge bor i lejebolig på 75 kvm. og har en månedlig husleje på 6.000 kr. og varmeudgift på 750 kr. På årsbasis ser deres økonomi sådan ud:

A: Folkepension incl. ældrecheck 176.600

- skat 49.700 126.900

Husleje 72.000

- boligydelse 47.100 - 24.900

102.000

Varmeudgift 9.000

varmehjælp 2.800 - 6.200

Plads til øvrigt forbrug 95.800

B: Lønindtægt 26.500 pr. måned 318.000

- skat 110.500 207.500

Husleje 72.000

- boligstøtte 7.500 - 64.500

143.000

Varmeudgift - 9.000

134.000

Fagforening og A-kasse (HK-takst) 11.300

Befordring: 220 dage a 54 km. x 1,98 = 23.500

44.800

- værdi af skattefradrag 6.500 - 38.300

Plads til øvrigt forbrug 95.700

Ca. to ud af tre lønmodtagere er medlem af en fagforening og over 80 pct. medlem af en A-kasse.

Danske arbejdstagere har i gennemsnit 27 km. til deres arbejdsplads. Så forudsætningerne i eksemplet er i høj grad repræsentative, og viser at mange lønmodtagere skal have en bruttoløn på mere end 25 pct. over mindstelønnen for at have det samme rådighedsbeløb efter husleje og varme som en person uden anden indtægt end folkepensionen.

Pensionister kan endvidere få helbredstillæg på op til 85 pct. af udgifter til medicin, briller, tandbehandling, fodpleje m.m., udgifter som i høj grad også kan være relevante for ikke-pensionister. Dertil kommer rabatordninger vedr. transport og forsikringer, halv licens m.m .

Johan Rosenring skriver, at det økonomiske incitament til at tage sig et par timers arbejde som pensionist ikke er stort, da ældrechecken bliver mindre jo mere indtægt man har ud over pensionen. Det er ikke helt korrekt. Ældrechecken aftrappes først ved indtægt ud over pensionen på 36.000 årligt. Desuden kan pensionister tjene op til 11.200 ved private småjob uden at skulle betale skat.

Så alt i alt er det vel egentlig slet ikke så ringe endda!

Annonce
Ebbe Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];