Annonce
Læserbrev

Så røg genoptræningspladserne på Horsens Sygehus til Aarhus

Men den efterfølgende genoptræning foregår altså bedst på hjemhospitalet - så tæt på pårørende som muligt.

Læserbrev: Efter en lang kamp tabte Venstre, DF og Kristendemokratene i jagten på at bevare genoptræningssengene på de lokale sygehuse.

Efter en blodpropsoperation kan horsensianere i dag indlægges til genoptræning på hjemhospitalet i Horsens. Sådanne patienter tåler ikke langvarige besøg, men det er vigtigt med hyppige korte besøg fra pårørende. Derfor giver det god mening at have genoptræningssenge på hjemhospitalet.

Men et flertal med Socialdemokratiet i spidsen valgte desværre at lukke genoptræningssenge rundt om i regionen, og i Horsens lukker de hele afdelingen og centraliserer pladserne i Aarhus.

Vi er alle enige om, at vi gerne kører langt til højtspecialiserede operationer som for eksempel efter en hjerneblødning. Men den efterfølgende genoptræning foregår altså bedst på hjemhospitalet - så tæt på pårørende som muligt.

Og flertallet centraliserer ikke engang sengene for at spare penge. For man bruger tre millioner kroner årligt på at centralisere sengene fra Horsens og Randers på Aarhus Universitetshospital. Derudover skal der bruger flere millioner i anlægsudgifter.

DF, Venstre og Kristendemokraterne stemte for at bevare sengene lokalt, og selvom både hospitalsudvalget og udvalget for nær sundhed havde indstillet, at sengene ikke skulle lukkes og centraliseres, blev deres indstilling fejet af bordet af et flertal i regionsrådet.

I valgkampen skrev Socialdemokratiet i sundhedspjecer: "Det er et politisk valg, om vi vil prioritere nærhed. Det vil Socialdemokratiet."

Men nu lukker de genoptræningssenge i blandt andet Horsens og centraliserer dem i Aarhus.

Annonce
Steen Thomsen, Dansk Folkeparti
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce